Bedste kaffemaskine – Se de 8 bedste kaffemaskiner i test

Af Frederikke Thuesen Jensen BAdge
Frederikke Thuesen Jensen

Frederikke er 24 år gammel, bor i København, og har beskæftiget sig en del i køkkenet.    I mange år havde Frederikkes familie et af Skandinaviens største brandhouse indenfor køkkenudstyr,...

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Læs med her i vores kaffemaskine test, hvor vi kårer årets otte absolut bedste kaffemaskiner for dig! En god kaffemaskine har de der avancerede funktioner, der gør, at den ikke kun er nem at betjene. For den skal naturligvis også kunne brygge en aldeles velsmagende og aromatisk kaffe, så du få en uovertruffen smagsoplevelse! Det gør den, hvis den har det helt rette forhold mellem temperatur, bryggeprocessen og ekstraktionen.

Vi har med andre ord gjort det hårde arbejde for dig og samlet al den nødvendige viden i vores informative købsguide. Her går vi i dybden med de funktioner, der gør en kaffemaskine til enhver hardcore kaffeelskers drøm. Her kigger vi blandt andet på drypstop, automatisk sluk, muligheden for en integreret kaffekværn, timer- og varmholdningsfunktion.

Hvis du hellere vil have dig et hurtigt overblik over de otte kaffemaskiner i vores test, kan du også gå direkte til vores praktiske sammenligningstabel lige her.

Melitta AromaFresh

bedst i test

Fordele
  • pros-icon.svg Brugervenlig
  • pros-icon.svg Selvsluk
  • pros-icon.svg Drypstop
  • pros-icon.svg Vandtank med måleindikator
  • pros-icon.svg Integreret kaffekværn

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Melitta AromaFresh

Få velsmagende og friskmalet kaffe hver dag med denne let betjenelige og multifunktionelle Melitta-kaffemaskine med svingfilter, drypstop og en integreret kaffekværn. Det mener ikke kun vi, men også Forbrugerrådet tænk, der har kåret den som en af de bedste kaffemaskiner i deres kaffemaskine test.

Praktisk

Kaffemaskinen med glaskande har en effekt på 1.000 watt. Dens vandtank er gennemsigtig og forsynet med praktisk måleindikator. Den har en kapacitet på 1,25 liter. Det giver dig op til 10 kopper kaffe på en enkelt brygning. Og så kan du indstille kaffestyrken præcis efter din egen individuelle smag. Den kan nemlig justeres til mild, medium eller stærk. Du vil også elske, at den er udstyret med en 3-i-1 kalkbeskyttelse med afkalkningsindikator via et LED-lys og automatisk afkalkningsprogram. På den måde er du sikker på, kaffemaskinen altid fungerer optimalt, og at du altid får den allerbedste smag.

Nem at betjene

Kaffemaskinen har desuden en praktisk timer, så du kan forprogrammere kaffemaskinen til at brygge, når det passer dig. Alt dette indstilles på det let betjenelige LCD-display. På displayet kan du også vælge en såkaldt varmholdningsfunktion, der sørger for at holde din kaffe varm. Du kan indstille den til at holde kaffen varm i 20, 40 eller 60 minutter alt efter behov.

Spar penge med integreret kaffekværn og selvsluk

Kaffemaskinen har selvsluk, så den automatisk slukker efter nogen tids inaktivitet. Du undgår altså, at den bruger unødvendig strøm. Du vælger, om du gerne vil have filterkaffe eller kaffe brygget på lækre friskmalede bønner fyldt med aroma takket være den integrerede kaffekværn. Beholderen kan indeholde op til 180 gram bønner. Du behøver altså ikke investere i en separat kaffekværn og har stadig friheden til at vælge. Du kan desuden selv indstille malegraden til enten fint eller groft. En kaffemaskine med aftagelig vandbeholder, så den er nem at fylde.

Specifikationer:

  • Kapacitet (vandtank): 1,25 liter
  • Kapacitet (kopper): 10 kopper
  • Bryggetid: 9 minutter
  • Effekt: 1.000 watt
  • Vægt: 5,1 kilo

Bosch TKA8013

bedste billige

Fordele
  • pros-icon.svg Drypfri
  • pros-icon.svg Aftagelig vandbeholder
  • pros-icon.svg Filterholder med udsving
  • pros-icon.svg Vandtank med måleindikator
  • pros-icon.svg Egner sig også til små mængder

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Bosch TKA8013

En holdbar kaffemaskine til filterkaffe ideel til dig, der ønsker sig en let betjenelig og kraftfuld kaffemaskine med aftagelig vandtank og drypstop. VolumeAutomatlc-funktionen sikrer desuden en optimal kop kaffe og brygning.

Praktisk

Kaffemaskinen på 1.160 watt er nem at fylde. Vandtanken har en kapacitet på 1,25 liter, hvilket svarer til hele 15 kopper kaffe! Perfekt, til når du får kaffetørstige gæster. Desuden er tanken aftagelig, så du bekvemt kan fylde den direkte fra vandhanen. Kaffemaskinen har også drypstop, så du kan hælde fra den, uden at den drypper ned på pladen. Filterholderen svinges ud fra kaffemaskinen, så den er super nem at sætte et nyt filter i og tage et brugt ud. Det gør det også meget nemmere at fylde den med kaffe, da det er lettere at komme til. Du kan endda sætte kaffemaskinen til at holde din kaffe på den rette temperatur, så du ikke risikerer, den bliver kold, inden du får drukket den.

Optimal brygning – hver gang

Kaffemaskinen klarer nemlig det hele for dig. Den er udstyret med et smart DualHeating-system, der giver dig den bedste aromaudvinding, når du brygger kaffe. Desuden sørger VolumeAutomatic-funktionen for, at du får den helt optimale brygning uanset den ønskede mængde. Du kan altså i modsætning til mange andre kaffemaskiner sagtens lave en lille portion kaffe. Og den egner sig altså ikke kun til gæster, men er også helt perfekt til hverdagsbrug.

Praktisk afkalkningsprogram giver lækker kaffe og holdbarhed

Du skal heller ikke være bekymret for, om kaffemaskinen kalker til, hvilket går ud over kaffesmagen. Denne kaffemaskine er nemlig udstyret med en yderst nyttig afkalkningsindikator, der simpelthen fortæller dig, hvornår det er tid til at afkalke kaffemaskinen. Derudover har den sågar et virkelig praktisk afkalkningsprogram. På den måde sikrer du dig en god kaffesmag og vedligeholder samtidig din kaffemaskine.

Specifikationer:

  • Kapacitet (vandtank): 1,25 liter
  • Kapacitet (kopper): 15  kopper
  • Bryggetid: ikke angivet
  • Effekt: 1.160 watt
  • Vægt: 2,61 kilo
Fordele
  • pros-icon.svg Drypstop
  • pros-icon.svg Automatisk sluk
  • pros-icon.svg Optimal serveringstemperatur
  • pros-icon.svg ECBC-certificering
  • pros-icon.svg Lavt energiforbrug

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Moccamaster Manual Black

Denne yderst kraftfulde Moccamaster-kaffemaskine overbeviser med 1.520 watt, et særlig lavt energiforbrug og den helt optimale brygge- og serveringstemperatur. Og så er den desuden også kåret som den absolutte testvinder hos Forbrugerrådet tænk.

Praktisk

Den bedste Moccamaster-kaffemaskine har en effekt på hele 1.520 watt. Den er udstyret med praktisk manuel drypstop, der giver dig fuld kontrol over brygningen. Du undgår på den måde, at kaffen drypper og sprøjter ud over det hele, når du fjerner kanden. Det gælder også, når den stadig brygger. Filtertragten er ovenikøbet justerbar. Når den er lukket, forhindres den i at dryppe i det øjeblik, du fjerner kanden. Er den justeret til en halvåben position, øges kontakttiden mellem kaffe og vand. Den har desuden automatisk sluk efter 40 minutters inaktivitet, så du sparer på strømmen. Men den har generelt et lavt energiforbrug, også når den brygger.

Hurtig og optimal brygning

Den effektive kaffemaskine varmer op på kun 36 sekunder, hvorefter den brygger en god kop kaffe på under et minut. Det tager den kun 6 minutter at brygge en hel kande. Og så er du sikret den helt optimale og perfekte bryggetemperatur hver eneste gang, du brygger kaffen. Moccamaster Manual har nemlig to separate varmeelementer, hvoraf den ene brygger din kaffe ved de 92 til 96 grader, som er den helt rigtige temperatur, når du brygger kaffen. Det andet element holder kaffen varm. Også her er der fokus på den helt rette temperatur, og den holdes derfor på en temperatur på 80 til 85 grader.

Håndlavet kvalitet

Maskinen og dens smukke og elegante design er desuden håndlavet i Holland. Det er altså ikke for ingenting, at denne Moccamaster Manual-kaffemaskine er certificeret af det præstigefyldte European Coffee Brewing Centre. Den perfekte kaffemaskine til større husholdninger eller til eftermiddagskaffe sammen med en masse gæster.

Specifikationer:

  • Kapacitet (vandtank): 1,25 liter
  • Kapacitet (kopper): 10 kopper
  • Bryggetid: 6 minutter
  • Effekt: 1.520 watt
  • Vægt: 2,9 kilo

Braun KF 7020

bedste kaffemaskine med aromafunktion

Fordele
  • pros-icon.svg Nem betjening
  • pros-icon.svg LCD-skærm
  • pros-icon.svg Aftageligt filterholder
  • pros-icon.svg Drypstop
  • pros-icon.svg Automatisk sluk

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Braun KF 7020

Braun KF 7020-kaffemaskinen er til dig, der går op i kaffe og gerne vil have kaffe i cafékvalitet derhjemme. Den er ikke uden grund kåret som nummer 2 i kaffemaskine testen hos Forbrugerrådet tænk. Det smarte OptiBrew-system sikrer nemlig, at du altid får det helt perfekte forhold mellem bryggetemperaturen og tiden, men også kaffeekstraktionen, så kaffesmagen altid er helt i top, hver gang du brygger kaffe. Den har også drypstop, så du altid kan hælde fra kanden – også mens den stadig brygger. Vandtanken har en samlet kapacitet på 1,2 liter, der giver dig hele 12 kopper kaffe, som brygges direkte ned i den holdbare glaskande.

Du kan ydermere bruge timeren til at indstille kaffemaskinen til at brygge kaffe. Den kan indstilles i op til 24 timer. Har den ikke været brugt i 40 minutter, slukker kaffemaskinen desuden helt af sig selv, så du ikke behøver bekymre dig om det. På den måde sparer du strøm. Denne Braun-kaffemaskine har derudover en smart LCD-skærm, hvorpå du nemt kan sætte den til de indstillinger, du ønsker. Du vil også elske det automatiske afkalkningsprogram, så du slipper for at skulle gøre det manuelt. En billig kaffemaskine, der giver dig velsmagende kaffe med en god aroma.

Specifikationer:

  • Kapacitet (vandtank): 1,2 liter
  • Kapacitet (kopper): 12 kopper
  • Bryggetid: ikke angivet
  • Effekt: 1.000 watt
  • Vægt: 2,8 kilo

Russell Hobbs Retro

bedste kaffemaskine til den hardcore kaffedrikker

Fordele
  • pros-icon.svg Kaffemål medfølger
  • pros-icon.svg Drypstop
  • pros-icon.svg Automatisk sluk
  • pros-icon.svg Kapacitet til 10 kopper
  • pros-icon.svg Lækkert retro design med rustfrit stål

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Russell Hobbs Retro-kaffemaskine

Denne kaffemaskine i rustfrit stål er perfekt til dig, der drikker meget kaffe. Den har en stor vandtank på 1,25 liter, hvilket svarer til omkring 10 krus eller 15 små kopper kaffe. Den varmer vandet op på 36 sekunder, mens en enkelt kop kaffe tager 66 sekunder. Det er måske nok en smule langsomt, men til gengæld får den især de søde og syrlige smagsnuancer frem i kaffen, hvilket også Forbrugerrådet tænk fremhæver i sin test. Ud over den særligt gode smagsoplevelse er denne kaffemaskine udstyret med et væld af lækre funktioner. Den har både drypstop, automatisk sluk, og så kan den holde kaffen varm i op til 40 minutter.

Du kan sætte kaffemaskinen på pause, hvis du gerne vil drikke en god kop kaffe, inden brygningen er færdig. Dette modvirker spild! Selve kanden er fremstillet i glas og forsynet med måleindikatorer. Der medfølger desuden en smart lille måleske. Ledningen er en anelse kort og måler kun 68 centimeter, mens mange andre kaffemaskiner har en ledning på omkring de 100 centimeter. En billig kaffemaskine, der dog er dejlig nem at rengøre, da filterholderen ikke kun kan tages ud, men også tåler opvaskemaskine!

Specifikationer:

  • Kapacitet (vandtank): 1,25 liter
  • Kapacitet (kopper): 10 kopper
  • Bryggetid: ikke angivet
  • Effekt: 1.000 watt
  • Vægt: 2,6 kilo

Smeg DCF02

bedste kaffemaskine med vaskbart filter

Fordele
  • pros-icon.svg Vaskbart filter
  • pros-icon.svg LED-display
  • pros-icon.svg Vandtank ikke aftagelig
  • pros-icon.svg Automatisk sluk
  • pros-icon.svg Timer-funktion

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Smeg DCF02

Denne Smeg retro kaffemaskine med vaskbart filter er ligeledes med i Forbrugerrådet tænks test, som fremhæver dens lydsvage kvalitet samt muligheden for at justere kaffestyrken. Derudover har kaffemaskinen på 1.050 watt en masse andre avancerede funktioner. Den har selvsluk, så den automatisk slukker efter 40 minutter uden at være blevet brugt. Derudover har den timer-funktion, så du kan sætte den til at gå i gang på præcis det tidspunkt, der passer dig. Den har også en praktisk varmholdningsfunktion og en særdeles nyttig kalkindikator, så du altid ved, hvornår det er tid til at afkalke kaffemaskinen.

Dens vandtank har en god kapacitet på 1,25 liter og kan brygge op til 10 store kopper ad gangen. Vil du gerne brygge mindre, kan du dog også vælge en ‘4 kopper-funktion’, så brygger den en mindre mængde, hvilket er virkelig smart og kosteffektivt! Og så har den naturligvis også drypstop, så du ikke får kaffestænk på køkkenbordet, hver gang du fjerner kanden. Kanden er i øvrigt fremstillet i glas og forsynet med måleindikatorer på siden. Alle funktioner og indstillinger justeres og indstilles på dets smarte LED-display. Og hvem kan modstå denne smukke og tidløse retro-kaffemaskine? Kaffemaskinen vil simpelthen pifte ethvert køkken op!

Specifikationer:

  • Kapacitet (vandtank): 1,25 liter
  • Kapacitet (kopper): 10 kopper
  • Bryggetid: variabel
  • Effekt: 1.050 watt
  • Vægt: 3,4 kilo

Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe

bedste filterkaffemaskine med termokande

Fordele
  • pros-icon.svg Nem at fylde med vand
  • pros-icon.svg Aftagelig vandbeholder
  • pros-icon.svg Display
  • pros-icon.svg Drypstop
  • pros-icon.svg Afkalkningsprogram

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe

Vælg denne Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe-kaffemaskine, hvis du gerne vil have en kraftfuld og brugervenlig kaffemaskine med integreret termokande. Den har en effekt på hele 1.800 watt. Kaffen ryger direkte ned i en termokande, der holder kaffen varm i længere tid, uden at du skal bruge strøm på at holde den varm. Dernæst har den en yderst praktisk timer-funktion, så du kan indstille kaffemaskinen til at brygge på et bestemt tidspunkt. Dens vandbeholder har en kapacitet på 1,2 liter, der svarer til omkring 10 store eller 15 små kopper. Den er også udstyret med en særlig brugbart afkalkningsprogram.

Du kan desuden indstille vandets hårdhed. Alt dette indstilles og justeres på de fire knapper og det smarte LED-display foran på kaffemaskinen. Filterholderen kan nemt fyldes og tømmes. Den kan nemlig tages ud af kaffemaskinen. Dette gør den også nemmere at rengøre, og som ekstra bonus tåler den desuden at komme i opvaskemaskinen. Og så gør det naturligvis aldrig noget, at den også er flot i sit moderne retro design. Den eneste ulempe er faktisk, at den ikke har automatisk sluk. Du skal altså selv huske at slukke. Men så har ledningen til gengæld en god længde på en hel meter.

Specifikationer:

  • Kapacitet (vandtank): 1,2 liter
  • Kapacitet (kopper): 15 små kopper
  • Bryggetid: 6 minutter
  • Effekt: 1.800 watt
  • Vægt: 3,34 kilo

Sage The Precision Brewer SDC 400

bedste kaffemaskine den kræsne kaffedrikker

Fordele
  • pros-icon.svg ECBC-certificering
  • pros-icon.svg Justerbar varmepladetemperatur
  • pros-icon.svg Drypfri
  • pros-icon.svg Display
  • pros-icon.svg Aftagelig tank

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Sage The Precision Brewer SDC 400

Til den seriøse kaffedrikker er denne Sage The Precision Brewer SDC 400 med en masse praktiske og avancerede funktioner det helt perfekte valg. Den har selvfølgelig automatisk sluk-funktion, så du ikke behøver bekymre dig om at slukke den. Det sparer i øvrigt også på strømforbruget. Den har desværre ingen varmholdningsfunktion, men så er det jo endnu smartere, at denne kaffemaskine med timer kan programmeres til at brygge, når det passer dig. Det er desuden er virkelig stor kaffemaskine, der har en vandtank med en kapacitet på hel 1,8 liter, hvilket er den største i vores test. Vandbeholderen er forsynet med måleindikator, så du altid ved, hvor meget vand du hælder i.

Dens elegante og lækre design fuldendes af den enkle kande fremstillet i holdbart glas. Du kan vælge mellem hurtig brygget kaffe eller endda koldbrygget kaffe. Du kan også indstille trækketiden for at opnå den helt rette styrke til dine behov. På samme måde kan du også regulere temperaturen mellem 91 og 96 grader, så du hele tiden har fuld kontrol over smagsoplevelsen. Derfor varierer bryggetiden selvfølgelig også, alt efter hvilket program du vælger. Der medfølger et cone-filter og også et flat bottom-filter, men den passer til de fleste filtertragte.

Specifikationer:

  • Kapacitet (vandtank): 1,8 liter
  • Kapacitet (kopper): 12 kopper
  • Bryggetid: <7 minutter, men variabel alt efter valgte brygningsproces
  • Effekt: 1650 watt
  • Vægt: 4,3 kilo

Guide

Sådan vælger du den bedste kaffemaskine

At drikke kaffe er for nogen en reel passion, hvor kaffens smag og en higen efter den absolut bedste kop kaffe er højeste prioritet, når de brygger deres kaffe.

Og du har måske allerede besluttet dig for at anskaffe dig en ny kaffemaskine. Men hvilken skal du vælge, hvis du vil være sikker på at få brygget en god kop kaffe hver gang? Hvad præcis er drypstop, og er det virkelig nødvendigt med en varmholdningsfunktion og justerbar temperatur? Drikker du meget kaffe og vil gerne have, at din nye kaffemaskine er velegnet til hurtig kaffebrygning uden at gå på kompromis med velbrygget kaffe?

Alt det og mere får du ganske enkelt svar på her i vores alvidende og yderst informative købsguide, hvor vi hjælper dig med at få styr på de mange termer funktioner, du støder på, når du kigger på kaffemaskiner. I denne test har vi fokuseret på kaffemaskiner til filterkaffe men måske overvejer du at vælge en espressomaskine eller en kaffemaskine med kværn?

Alle kaffemaskinerne i vores test af kaffemaskiner er spækket med avancerede funktioner, som alle giver dig mange kopper fremragende kaffe. Men vil du gerne have en mere indgående forståelse af kaffemaskiner, er du havnet det helt rigtige sted.

Størrelse – Hvor mange kopper skal du brygge?

Bortset fra kaffens smag er dens størrelsen på selve kaffemaskinen og dens kapacitet også vigtige. Disse kan variere fra kaffemaskine til kaffemaskine. En stor maskine er ikke nødvendigvis ensbetydende med en stor kande kaffe! Hvis du vil vide, hvor store mængder kaffe en bestemt kaffemaskine producerer, bør du kigge på vandbeholderens og kandens kapacitet. Der angives typisk, hvor mange liter vandbeholderen kan indeholde, og hvor mange kopper det svarer til.

Men netop størrelsen har derfor også indflydelse på, hvilken model du bør anskaffe dig. Bruger du den kun til dig selv eller kun, når du har gæster. Det kan også være, du gerne vil sikre dig, der altid er en drikkeklar kande kaffe på kontoret? Har du gjort dig dette klart, vil det være meget nemmere at vælge en kaffemaskine.

Det andet, du bør være opmærksom på, er, at nogle kaffemaskiner nok er designet til at brygge velsmagende kaffe, men kun en bestemt mængde. Det er jo ikke sikkert, du har brug for at brygge en hel kande varm kaffe hver gang.

Vil du gerne nøjes med en enkelt kop, bør du se dig om efter en justerbar kaffemaskine til en kop eller til mindre mængder. Nogle gange er en halv kande rigeligt.

Vil du omvendt gerne kunne brygge mange kander kaffe på kort tid, bør du vælge en kaffemaskine, der er forholdsvis hurtig til at brygge en fuld kande.

Indstillingsmuligheder

De fleste kaffemaskiner er udstyret med flere forskellige indstillingsmuligheder. Du kan sagtens få en fuldautomatisk kaffemaskine, der kan brygge velsmagende kaffe. Er du kender og kaffeentusiast, vil du måske sætte en dyd i at have en manuel kaffemaskine, der kan brygge den bedste filterkaffe, samtidig med at du har fuld kontrol over den.

Uanset hvordan du ønsker at brygge kaffe, så er kaffens smag i højsædet. Og det er her de mange forskellige indstillingsmuligheder spiller en rolle.

Vandmængde

Det er rigtig smart at kunne indstille vandmængden, da vandmængden skal tilpasses kaffen. Ved brug af en kaffemaskine til filterkaffe komme du malet kaffe i et filter. Dernæst bliver varmt vand hældt over al kaffen. Derfor skal vandmængden også tilpasses alt efter, om du brygger én enkelt kop eller en fuld kande. Mange kaffedrikkere er faktisk ikke helt sikre på, hvor meget vand der skal til. Men som tommelfingerregel skal du regne med at bruge 60 til 65 gram malet kaffe pr. liter vand. Du bestemmer dog i bund og grund selv, hvor meget kaffe du kommer i. Ændrer du på dette forhold, vil du også ændre på smagens styrke.

Smagsstyrke

En god kaffe er jo smag og behag. Kan du godt lide en stærkere kop kaffe, kan du med fordel lege lidt med forholdet mellem vand og den malede kaffe. Vil du have den stærkere, skal du enten tilføje mindre vand eller mere kaffe. Vil du have en tyndere og mindre kraftig smag, bør du øge vandmængden eller komme mindre kaffe i.

Aroma

Man siger, at en god kaffe har den helt perfekte aroma.Og kaffens aroma hænger uomtvisteligt sammen med bryggetemperaturen. Temperaturen skal nemlig være helt tilpas og må hverken være for varm eller for kold. Du må for eksempel ikke hælde kogende vand over kaffen. Det er et absolut no-go! Du risikerer at skolde kaffen og skylle alle aromaerne ud. Vil du have den perfekte kop kaffe, skal bryggetemperaturen ligge på mellem 93 og 95 grader. På den måde sikrer du dig, at alle gode aromaer udvindes.

Vil du tage det et skridt længere, kan du også sørge for, at mælken har en temperatur på omkring 65 grader. Hvis du altså drikker kaffe med mælk. Mælkens temperatur må i øvrigt ikke overstige 70 grader, da du så risikerer, at den smager af risengrød.

Funktioner

At brygge kaffen bliver sjovere, hvis du har en kaffemaskine med nogle praktiske funktioner. Du får simpelthen mere ud af din kaffemaskine.

Du tænker måske, at billige kaffemaskiner aldrig har nogen fancy funktioner, men faktisk er de fleste kaffemaskiner i dag udstyret med nyttige funktioner, som du vil få glæde af.

Derfor har vi lavet en oversigt over de forskellige funktioner en god kaffemaskine er udstyret med.

Auto-sluk

En automatisk slukfunktion eller autosluk betyder ganske enkelt, at din kaffemaskine slukker helt af sig selv, når den har stået ubrugt i et stykke tid. Denne funktion er ikke kun godt for dit strømforbrug, fordi den så ikke står og bruger unødvendigt meget strøm, så længe den ikke er i brug. Men det er også smart for dig, da du så ikke skal tænke på at skulle slukke den selv.

Hold varm-funktion

Der er noget helt særligt ved at brygge frisk kaffe ved optimal temperatur, som jo har en indvirkning på dens smag. Det kan dog ske, du rent faktisk ikke er klar til at drikke den, når kaffen er færdig. Her er en varmholdningsfunktion løsningen. Den giver dig mulighed for at sætte kaffemaskinen til at holde kaffen på den optimale temperatur i et bestemt tidsrum. Det er også smart, når du har gæster, så du er sikker på, du kan servere kaffe, mens den stadig er varm. Som regel bruger denne funktion heller ikke meget strøm. Du skal dog være opmærksom på, at den kan være tændt op til et bestemt antal minutter, hvorefter varmepladen slukker.

Termokande

Nogle kaffemaskiner fås med indbygget termokande. Det er en måde at holde kaffen på en varm temperatur. Det er dog ikke det sammen som en varmholdningsfunktion. En varmholdningsfunktion kræver nemlig, at kaffemaskinen er tændt for at opretholde kaffens temperatur. Har en kaffemaskine termokande ryger den færdigbryggede kaffe direkte ned i en kande, der også er en termokande. Den er i modsætning til andre kander ikke lavet af glas, men af et materiale med termiske egenskaber. Det kunne for eksempel være rustfrit stål. Fordelen er naturligvis, at du ikke skal bruge strøm for at holde kaffens temperatur. Det klarer termokanden nemlig helt af sig selv.

Timer

Mmmh en frisk kande kaffe klar til, når du står op om morgenen? Der er ikke noget bedre end at starte dagen med en friskbrygget kop kaffe. Det er også perfekt til travle morgener, hvor du bare lige skal have en hurtig kop kaffe og ikke har tid til at stå og vente på, den bliver brygget færdig. Vælger du en kaffemaskine med timer, kan du indstille den til at være klar, så du kan få dig en varm kop kaffe som det første, når du står op. Det er da smart.

Drypstop

Så har du endelig friskbrygget kaffe, men når du så tager kanden ud, drypper kaffen ned på pladen, der så igen sprøjter ud på resten af køkkenbordet. Øv! Ikke nok med, at det griser, du spilder også god kaffe. Dobbelt øv!

Derfor er en kaffemaskine med drypstop virkelig praktisk. Det betyder nemlig, at du kan fjerne kanden på et hvilket som helst tidspunkt og altså også, mens den stadig brygger. I det øjeblik du fjerner kanden, stopper den simpelthen processen, så den bryggede kaffe ikke drypper fra kaffemaskinen og ned der, hvor kanden stod. Kaffemaskinen går dernæst som regel i gang med bryggeprocessen igen, når du sætter kanden tilbage i kaffemaskinen. Det er altså smart, hvis du gerne lige vil hælde op til dig og en gæst uden at skulle vente på, at kaffemaskinen er helt færdig med at brygge al kaffen.

Afkalkningsprogram og kalkindikator

Det er virkelig smart at have en kaffemaskine med kalkindikator, der fortæller dig, hvornår det er tid til at afkalke den. Det er ikke altid tydeligt, og nogle gange gør man det for sent. Og det går ud over kaffens aroma og smag.

Nogle kaffemaskiner har et integreret afkalkningsprogram, så du blot behøver fylde den med et afkalkningsmiddel og så trykke på en knap, hvorefter kaffemaskinen selv sørger for afkalkningen.

Indbygget kværn

Ikke alle kaffemaskiner til filterkaffe er udstyret med en kværn. Det betyder ganske enkelt, at du i stedet for at skulle bruge formalet kaffe, kan kværne dine egne kaffebønner. Og duften af friskkværnede bønner er noget helt, helt særligt. Så er du fan af friskkværnet kaffe, bør du bestemt se dig om efter en kaffemaskine med integreret kaffekværn. Må vi foreslå vores testvinder Melitta AromaFresh til kværnede kaffebønner!

Når du kværner kaffebønner skal du indstille malegraden. Kværnet kaffe kan nemlig males fint eller groft alt efter smag. Du skal finde den malegrad, der passer til netop din smag. For fint malet kaffe giver en bitter smag, hvorimod for groft kværnet gør kaffen tynd og sur. Det er værd at eksperimentere lidt for at finde den rette malegrad til dig. Og husk, at bryggetiden og temperaturen naturligvis også spiller en rolle, som beskrevet tidligere.

Vedligeholdelse

At vedligeholde din kaffemaskine er ikke kun godt for holdbarheden af den, men også for kaffens smag! Især i forbindelse med eventuelle kalkaflejringer, der kan have en indflydelse på smagen.

Det er som udgangspunkt en god idé at rengøre kaffemaskinen efter hver brug. Tør den af og rengør de flader og dele, der kommer i kontakt med kaffen og/eller vandet under brygningen. Dette indebærer som regel tragt, kolbe og selve kaffekanden.

Vi anbefaler dog, at du ikke bruger rengøringsmidler med sæbe eller klor eller andre syntetiske midler til at rengøre kaffemaskinen, da de kan ødelægge smagen af din kaffe.

Husk i øvrigt altid at læse brugermanualen, der vil give dig råd og vejledning til, hvordan du rengør din specifikke kaffemaskine.

Sådan rengør du din kaffemaskine

Du får her en nyttig guide til, hvordan du bedst muligt rengør din kaffemaskine, så du får mest muligt ud af den.

Kaffekanden

Der findes i princippet to typer kaffekander til kaffemaskinen.

De fleste er fremstillet i glas, men nogle kan også være fremstillet i rustfrit stål. Det er især tilfældet, hvis din kaffemaskine er udstyret med en termokande.

De rengøres ikke helt på samme måde.

En glaskande kan rengøres med lidt opvaskemiddel, lunt eller varmt vand og en opvaskebørste eller svamp. Nogle kaffemaskiner kan faktisk tåle maskinopvask. Om din kan dette, vil fremgå af brugermanualen. Kom ikke kanden i opvaskemaskinen, hvis brugermanualen ikke angiver, om den kan.

En termokande bliver ikke beskidt på samme måde som en kande af glas. Den har i stedet tendens til at få brune pletter indeni, som med tiden ikke er så lækre at se på. Dem kan du dog heldigvis nemt få bugt med ved at komme 1-2 teske bagepulver i. Dernæst fylder du kanden med kogende vand og lader den stå natten over eller i 8-9 timer. Når den har stået og trukket tilpas længe, skyller du den grundigt under den rindende vandhane, indtil du er sikker på, at alt bagepulveret er skyllet ud.

Kaffetragten

Kaffemaskine til filterkaffe adskiller sig fra andre kaffemaskiner ved at have en tragt til selve filtret. Den skal naturligvis også rengøres regelmæssigt, da der hurtigt samler sig kaffegrums og kafferester i den.

Det bedste er at skylle den under rindende vand efter hver anvendelse. Det tager det værste, og så kan du sagtens bruge den et par gange, inden du giver den en ordentlig tur.

Vi anbefaler dog, at du mindst én gang om ugen rengør den grundigt. Dette afhænger selvfølgelig af, hvor meget du bruger din kaffemaskine. Bruger du den meget ofte, er det en fordel at rengøre den oftere.

Du rengør ved på samme måde som en glaskande, nemlig med opvaskemiddel og varmt eller lunkent vand. Igen er det muligt, at din kaffemaskine kan tåle en tur i opvaskemaskinen, men det er ikke alle kaffemaskiner, der kan tåle det. Tjek derfor altid brugermanualen for at være helt sikker.

Vandbeholderen

Vandbeholderen har også brug for at blive rengjort en gang imellem. Også selv om vandet i dit område er blødt. Du rengør den på samme måde som glaskanden og tragten – brug varmt vand og opvaskemiddel og skrub den ren. Husk altid at skylle den grundigt bagefter, så der ingen sæberester er tilbage.

Afkalkning af din kaffemaskine

Som det sidste er det nødvendigt at afkalke din kaffemaskine med jævne mellemrum. Uanset om vandet i dit område er hårdt eller blødt, er du nødt til at afkalke din kaffemaskine. Er vandet dog hårdt, skal du regne med at skulle afkalke den noget oftere. Det er vigtigt at gøre det, da du på den måde forlænger kaffemaskinens levetid. Det er dog også vigtigt med henblik på kaffesmagen, der kan godt ændre sig ved kalkaflejringer.

Sådan afkalker du din kaffemaskine

Når du afkalker din kaffemaskine, kan du enten bruge et afkalkningsmiddel eller lave din egen blanding af enten husholdningseddike og vand eller citronsyre og vand.

Bruger du husholdningseddike 1 del eddike og 1 del vand. Hæld blandingen i kaffemaskinens vandbeholder og tænder for den. Kør blandingen igennem kaffemaskinen 1 eller 2 gange. Når du kan se, kalken er fjernet, kører du et program med helt rent vand. Det fjerner eventuelle eddikerester.

Foretrækker du citronsyre, er forholdet 1 spiseske citronsyre til 1 liter vand. Ved denne blanding lader du den virke inde i kaffemaskinen i omkring 8 timer. Det kunne for eksempel være natten over. Om morgenen hælder du blandingen ud og skyller kaffemaskinen grundigt. Du kan med fordel igen tænde for den og lade den køre med en omgang rent vand, så du er sikker på, al syren er skyllet ud.

Bruger du et afkalkningsmiddel, vil der på pakken være en detaljeret vejledning til, hvordan du bør gøre for at få det optimale resultat.

Din kaffemaskine vil nu være så god som ny og kaffen brygges igen til en aromafyldt og velsmagende kop kaffe kun til dig.

FAQ

Hvilken kaffemaskine er bedst i test?

Den bedste kaffemaskine i test er Melitta AromaFresh. Den er både brugervenlig, har automatisk sluk, drypstop og en vandtank med måleindikator, men især en integreret kaffekværn! På den måde bestemmer du selv malegraden af dine kaffebønner og er sikret den absolut bedste smagsoplevelse.

Hvilke funktioner bør en kaffemaskine være udstyret med?

Det afhænger naturligvis af, hvor meget og til hvilket formål du bruger kaffemaskinen. Men vi anbefaler at vælge en kaffemaskine med drypstop, selvsluk, varmholdningsfunktion, timer og eventuelt også en integreret kaffekværn. Har du dette, er du virkelig godt kørende!

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×