Chef BK-80 Kokkekniv
Kokkekniven fra MAC er på trods af sin beskedne pris, en virkelig god kniv som du kan have glæde af i mange år fremover. Knivene bliver smedet i Sakai, Japan og bliver tilmed håndslebet og kontrolleret, inden de forlader produktionen, på den måde er virksomheden sikre på at alle knive overholder deres høje standarder. Derfor skal du vælge Chef BK-80 Kokkekniv Chef BK-80 Kokkekniv fra Mac, er en kokkekniv af yderst høj kvalitet. Den er…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
En kokkekniv er en af de få ting, der er fuldstændig umuligt at undvære i et køkken. En skarp kniv. Medmindre du kun kører microbølgestilen, så er en skarp kniv udgangspunktet for alt andet du kan finde på at foretage dig i dit køkken, hvad end der skal snittes grøntsager, skæres kød, hakkes krydderurter og nødder, en god kniv klarer det hele.
Men hvad er en god kokkekniv egentlig? Hvad en god kokkekniv er kan være svært at svare entydigt på, da det i høj grad afhænger af hvad netop dine præferencer er og hvad kniven primært skal bruges til. Det helt korte svar er naturligvis at en god kokkekniv er skarp, så den kan klare alle opgaver, uden at du skal stå og nærmest save råvarerne over, fordi bladet er sløvt. Livet er simpelthen for kort til sløve knive.
I denne test gennemgår vi en række forskellige kokkeknive og uddyber hvilke knive der er gode til hvilke behov. Læser du hele artiklen, skulle du altså gerne ende med at være væsentligt klogere på kokkeknive end da du startede læsningen.
Kort resultat af testen
Har du ikke tid til at læse hele teksten, så kommer her et kort resultat af vores analyse.
Bedste kokkekniv: Chef BK-80 Kokkekniv
Vi har valgt denne kokkekniv som bedst i test kokkekniv, det har vi da det er en virkelig god allround kniv, som kan bruges til stort set alle opgaver i dit køkken. Den er skarp, robust og er håndslebet og kvalitetssikret inden den forlader produktionen, og så er prisen samtidig yderst overkommelig. En kniv der vil være en stor hjælp i stort set alle husholdninger og som kan holde mange år, hvis den bliver vedligeholdt og behandlet ordentligt.
Findes der forskellige typer kokkeknive?
Der findes mange forskellige typer kokkeknive. Knivene kan variere meget i både vægt, længde på klingen, hvilke materialer de er fremstillet i og naturligvis også designet. Materialet en kniv er fremstillet i, virker måske ikke umiddelbart helt vildt vigtigt, men det gør en kæmpe forskel for det færdige resultat, som man især bemærker, hvis man bruger mange timer på at lave alverdens lækre sager i sit køkken.
Skærer du en gulerod eller lidt kylling engang imellem, betyder det knapt så meget. Som nævnt findes der flere forskellige typer kokkeknive, nogle er fx håndsmedet og er autentisk japansk håndværk, hvor andre er fremstillet noget mere simpelt.
Der kan også være forskel på hvordan klingen ser ud, på mange japanske knive er der fx brugt en metode der hedder Tsuchime og som giver mange japanske knive et meget karakteristisk udseende, hvor klingen ser nærmest hamret ud. Denne metode gør både noget for designet, men gør også at maden klæber mindre til klingen, og derfor gør kniven mere effektiv og hurtig.
Herunder vil vi gennemgå en række forskellige kokkeknive og uddybe hvilke fordele de hver især har, ligesom vi i slutningen af teksten vil dele tips og tricks til hvad der er vigtigt at være opmærksom på når du køber en kokkekniv. På den måde er du helt sikker på at få købt en kniv, som du kan have glæde af mange år i fremtiden.
Chef BK-80 Kokkekniv – Bedste kokkekniv
Kokkekniven fra MAC er på trods af sin beskedne pris, en virkelig god kniv som du kan have glæde af i mange år fremover. Knivene bliver smedet i Sakai, Japan og bliver tilmed håndslebet og kontrolleret, inden de forlader produktionen, på den måde er virksomheden sikre på at alle knive overholder deres høje standarder.
Derfor skal du vælge Chef BK-80 Kokkekniv
Chef BK-80 Kokkekniv fra Mac, er en kokkekniv af yderst høj kvalitet. Den er fremstillet i rustfrit stål med en skaft i lamineret birk og er en kniv der holder sig skarp, selvom den bliver brugt flittigt. Denne kokkekniv er en god allround kniv, som kan bruges til stort set alt i dit køkken.
Både kød, fintsnittede grøntsager, glatte tomater skærer den med lethed – eller hvad med en håndhakket tartar, eller sashimi til din sushi. Denne kniv klarer det hele uden problemer. Samtlige knive fra MAC bliver håndslebet og kontrolleret, inden de forlader produktionen, så du kan være sikker på at din kniv er helt skarp og i orden ved køb.
Knivene fra MAC har et højt kulindhold, som sikrer at knivene holder sig skarpe længe og så er de samtidig rustfrie. Det er altså bestemt ikke uden grund, at både vi og forbrugerrådet Tænk, har udråbt denne kniv til at være den bedste kokkekniv, særligt ikke taget den relativt beskedne pris i betragtning. Her får du altså virkelig meget kniv for pengene.
Produktdetaljer for Chef BK-80 Kokkekniv
- 21 cm
- Rustfrit stål
- Japansk kokkekniv
- Skaft i lamineret birk
Det kan vi lide:
- Holder skarpheden længe
- Meget alsidig kniv
- Testvinder hos Forbrugerrådet Tænk
Swiss Classic Kokkekniv 6.8003.19 – Bedst til prisen
Kokkekniven fra schweiziske Victorinox udmærker sig især ved den yderst rimelige pris, her får man virkelig meget kniv for ret beskedne penge, men du får samtidig en kniv som kan bruges til det hele, er god at holde på, selv når skaftet bliver vådt og som nemt holder sig ultra skarp ved at slibe den med jævne mellemrum.
Derfor skal du vælge Swiss Classic Kokkekniv 6.8003.19
Schweiziske Victorinox er for mange primært kendt for deres schweizerknive, som er yderst populære, og med god grund. Men det er en skam at mange ikke er opmærksomme på hvad Victorinox ellers producerer, da de fx også laver yderst fornuftige køkkenknive, og tilmed til priser hvor alle kan være med. Du behøver altså ikke nødvendigvis at tage hul på pensionsopsparingen, for at få råd til en god kniv som kan bruges i din hverdag.
Kniven her, ligger på en pris hvor alle kan være med, og så får du samtidig en god, holdbar og skarp kniv. Kniven her er udstyret med et skaft af fibrox, som gør at kniven også er god at holde på, selv når skaftet bliver vådt.
Bladet er fremstillet i rustfrit stål, så det er ekstra holdbart i brug og du behøver ikke at frygte, hvis du en enkelt gang får smidt kniven i opvaskemaskinen – selvom det naturligvis ikke anbefales, da knivene bliver sløve af det.
Produktdetaljer for Swiss Classic Kokkekniv 6.8003.19
- 20 cm
- Skaft i Fibrox
- Rustfrit stål
Det kan vi lide:
- God at holde på når den er våd
- God pris
- Let at holde skarp ved genslibning
MIYABI 6000 MCT GYUTOH – Når kun det bedste er godt nok
MIYABI 6000 MCT GYUTOH fra Zwilling er en kokkekniv af yderst høj kvalitet. Kniven er en fryd for øjet og udført i autentisk japansk design. Det er svært at få armene ned over denne kniv, som foruden at have et super lækkert design, også brillerer med sin effektivitet og sine gennemtænkte detaljer.
Derfor skal du vælge MIYABI 6000 MCT GYUTOH
Kokkekniven fra Zwilling er til dig der nægter at gå på kompromis, både i forhold til kvalitet, effektivitet og ikke mindst designet. Denne kniv har det hele og mere til. MIYABI 6000 MCT GYUTOH har et blad der er lavet af MicroCarbide stålkerne der er indkapslet i yderligere to lag stål. Herudover gennemgår alle knive i denne serie, forskellige ishærdningsprocesser som udføres ved -196 grader som sørger for at knivene ender på en hårdhed på 63 Rockwell.
Bladet på disse knive er poleret på begge sider og færdigbehandlet ved håndkraft.
Skaftets flade finish, sikrer at hånden ikke glider fra skaftet ned til bladet, så du behøver ikke at bekymre dig om sikkerheden. Skaftet er fremstillet i pakkatræ som udmærker sig ved at være robust og fleksibelt, og sikrer en kniv med høj komfort, og som kan klare alle opgaver du smider efter den.
Har du først fået denne kniv ind ad døren, kan du næppe leve uden igen. Man skal bestemt ikke undervurdere hvor stor glæde det kan give en at have lækkert værktøj til rådighed i sit køkken.
Produktdetaljer for MIYABI 6000 MCT GYUTOH
- Bladkerne af MicroCarbide MC63 pulverstål
- Hårdhed på 63 Rockwell
- Cryodur ishærdede blade
- Autentisk japansk bladprofil
- Skaft i pakkatræ
Det kan vi lide:
- Bladkerne af MicroCarbide MC63 pulverstål giver kniven en hårdhed på 63 Rockwell
- Skaftet i pakkatræ giver kniven perfekt komfort, balance og skæreevne
- Lækkert japansk design
Endeavour kokkekniv – Big Chopper
Kokkekniven fra danske Kirk+Maarbjerg udmærker sig ved sit ekstra lange blad, hvilket gør denne kokkekniv yderst velegnet til at hakke og snitte større mængder råvarer. Hvor det kan være vanskeligt med en almindelig størrelse kniv, fx at snitte et stort hoved kål, går det så let som ingenting med denne kniv.
Derfor skal du vælge Endeavour kokkekniv
Kokkekniven Endeavour fra Kirk+Maarbjerg er oplagt til dig der ofte hakker og snitter større mængder råvarer, og kan føle at de mindre blade begrænser dig. Den store størrelse og den relativt høje vægt, gør at kniven gør en stor del af arbejdet for dig, og at du dermed bare skal føre den. Den ligger tungt og godt i hånden, hvilket giver kniven en form for autoritet. Kniven egner sig virkelig godt til at hakke krydderurter, kål, salat og lignende, som den ordner på ingen tid.
Kniven er af dansk design, hvilket for mange vil være en fordel, især når der samtidig er tale om en kniv af høj kvalitet. Denne kokkekniv er fremstillet i damaskusstål og bladet består af hele 33 lag sammensmedet stål på hver side af knivbladet.
Denne behandling giver knivene deres karakteristiske udseende og gør dem ekstremt holdbare og skarpe. Producenten anbefaler at der bruges et keramisk strygestål, fremfor et traditionelt, da et traditionelt strygestål, kan få æggen til at chippe. Når knivene skal slibes rigtigt, anbefales der en professionel knivslibning.
Produktdetaljer for Endeavour kokkekniv
- 24 cm
- Damaskusstål
- Dansk design
- 33 lag stål
Det kan vi lide:
- Ekstra stort blad
- Dansk design
- Testvinder hos Berlingske
Elite Japansk Gyuto – Til den designbevidste
Kokkekniven fra Elite er en smukt fremstillet kniv, der er smedet af hele 37 lag damaskusstål, hvilket gør den både ekstremt holdbar og ekstremt skarp. Hårdheden på 60 Hrc gør at kniven holder sig skarp ekstra længe, så længe at producenten tilbyder en skarphedsgaranti på 1 år.
Derfor skal du vælge Elite Japansk Gyuto
Elite Japansk Gyuto kokkekniv er en god allround kokkekniv som kan bruges til alle opgaver i din hverdag. Kniven er smedet af hele 37 lag VG-10 damaskusstål, hvilket gør den ekstremt skarp og holdbar. Det japanske knivstål VG-10 er testet som noget af det bedste indenfor rustfri knive.
Foruden den store skarphed, er denne kniv enorm lækkert designet og vil klæde alle designbevidste køkkener. Det hamrede design på bladet kaldes Tsuchime, og er en traditionel japansk måde at fremstille knive på. Tsuchime giver kniven det karakteriske og meget indbydende udseende som giver fornemmelsen af den håndsmedede japanske kniv. Tsuchime gør ikke kun noget godt for designet, men også for brugen af kniven, da det gør at maden i mindre grad klistrer fast til klingen.
Skaftet i rosentræ fuldender det indbydende design og sørger for at kniven ligger godt i hånden og gør alt køkkenarbejde til en kæmpe fornøjelse.
Produktdetaljer for Elite Japansk Gyuto
- 21 cm
- Damaskusstål
- 37 lag stål
- Skaft af rosentræ
- 60 Hrc
Det kan vi lide:
- Lækkert design
- 1 års skarphedsgaranti
- 60 Hrc hvilket gør at kniven holder sig skarp ekstra lang tid
MAC Chef kokkekniv – Den alsidige
Denne universalkniv fra MAC Chef, kan bruges til stort set alle opgaver i dit køkken. Det lidt kortere blad gør kniven let at håndtere og gør vægten lidt mindre, hvilket kan være en fordel ved visse opgaver. Kokkekniven fra MAC er fremstillet i rustfrit stål og bliver håndslebet og kvalitetskontrolleret inden den forlader produktionen.
Derfor skal du vælge MAC Chef kokkekniv
Kokkekniven fra MAC er god til dig der foretrækker at bruge en kniv til det hele, og ikke gider at have et helt arsenal til forskellige opgaver. Denne kniv er en såkaldt universalkniv, hvilket betyder at den egner sig fint til langt de fleste opgaver.
Om der skal skæres kød til gryderetten, snittes kål til salaten eller om der skal hakkes kød til hjemmelavet tartar, denne kniv klarer alle opgaverne og mange flere til. Kniven er let at håndtere både pga den lave vægt og den kortere klinge, hvilket kan være en fordel hvis man kan have svært ved at håndtere de større knive.
Kniven her egner sig således også godt til at skære fx løg, hvor visse andre kokkeknive, bliver lige voldsomme nok. Bladet er fremstillet i rustfrit stål, hvilket gør det ekstra holdbart, og sikrer at den ikke ruster, hvis man ved en fejl får smidt kniven i opvaskemaskinen.
Det høje kulindhold i kniven, gør at bladet holder sig skarpt ekstra længe, så du ikke skal bruge for meget tid på at slibe og vedligeholde, hvilket kan være en kæmpe fordel for mange. Langt de fleste mennesker får ikke slebet deres knive nær så meget som de burde, så det er klart en fordel med en kniv der holder sig skarp længe.
Produktdetaljer for MAC Chef kokkekniv
- 18 cm
- Skaft i lamineret birk
- Højt kulindhold som holder kniven skarp
- Universalkniv
- Rustfrit stål
Det kan vi lide:
- God pris
- Kan bruges til det meste
- Håndslebet og kvalitetskontrolleret
Hvilken kokkekniv skal jeg vælge?
En kokkekniv er stort set det eneste du ikke kan undvære i dit køkken, stort set alt andet kan undværes, men ikke en god skarp kniv. Hvis du har udfordringer med pladsen, eller bare foretrækker at leve minimalistisk, kan en enkelt god kniv godt klare det hele. Måske lige med hjælp af en lille urtekniv. Men en god kokkekniv, den er altså uundværlig. Og det skal naturligvis være en skarp en af slagsen.
En god kokkekniv kan bruges til stort set alt, især hvis man vælger en af dem i en fornuftig mellemstørrelse, så har du altså ikke brug for meget mere. En kokkekniv kan klare alt fra at snitte grøntsager helt fint, til at partere din kylling, skære dine bøffer som du ønsker. Den kan hakke dine krydderurter, eller hjælpe med at banke smag ud af din citrongræs. Den kan ordne din hjemmelavede tartar på et øjeblik eller skære din fisk i papirtynde skiver, men det kræver at den er skarp.
Det kan være nærmest umuligt at gennemskue, hvilken kokkekniv der er den rette for netop dig. Der er nærmest uendelige muligheder på markedet, hvilket gør det virkelig svært at beslutte sig. Det skal jo helst være en kniv man bliver glad for i mange år. Hvilken kokkekniv du skal vælge, kan være svært at svare entydigt på, da der kan være stor forskel på individuelle præferencer og behov.
Nogle foretrækker en tung kniv, der er stabil og gør en del af arbejdet selv og man nærmest bare skal føre den og så gør vægten en stor del af arbejdet. Andre foretrækker en letvægtskniv der er nem at håndtere og som ikke kræver nogen kræfter at bruge. Du ved bedst selv hvilken kategori du falder i.
Der er også stor forskel på hvor langt man gerne vil have bladet, skal det være kortere og dermed velegnet til flere ting og nemmere at håndtere, eller må bladet gerne være langt og bredt, som fx er rigtig godt hvis der skal snittes meget kål og salat og hakkes krydderurter. Er designet vigtigt, eller skal kniven bare være funktionel og praktisk. Er det vigtigt at kniven har træhåndtag, eller foretrækker du fx plastik fordi det ikke bliver ødelagt af opvaskemaskinen. Er du villig til at vaske din kokkekniv op i hånden, eller ved du allerede nu at den ryger i opvaskemaskinen med alt det andet. Skal den være i japansk design, eller i dansk måske.
Skal det være den bedste og lækreste kniv eller skal den bare kunne skære, og være så billig i pris som muligt. Er det vigtigt at den holder sig skarp længe, eller er det ok at skulle slibe kniven jævnligt.
Alle disse ting er værd at overveje, inden du køber en ny kniv. På den måde er du sikker på at du får en som du bliver glad for, og som bliver din tro følgesvend i køkkenet, og som du ikke har behov for at skifte ud foreløbig.
Testkilder
I testen her har vi brugt en masse forskellige kilder for at klæde dig bedst muligt på til dit køb. Vi har kigget på producenternes hjemmesider, ligesom vi har kigget på forskellige tests fra blandt andet forbrugerrådet Tænk og Berlingske, ligesom vi har kigget på forskellige brugeranmeldelser fra ind og udland, på den måde er vi sikre på at du får købt en kokkekniv som passer til netop dit behov og som du kan få glæde af i mange år fremover.
Nogle af de kilder vi har brugt i denne test kommer her:
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk er en ikke kommerciel virksomhed, som primært beskæftiger sig med at teste forskellige produkter, så de kan vejlede forbrugerne bedst muligt, uden at have nogen interesse i at sælge produkter. Det er altså valide resultater, og gennemarbejdede test hvor produkterne bliver bedømt ud fra en række forskellige parametre.
Amerikansk magasin, der har testet en lang række kokkeknive. De har også udvalgt vores testvinder som deres.
Dansk avis der laver forskellige brugeranmeldelser med fagfolk.
Konklusion
Vi har nu gennemgået alle kokkeknivene, og kigget på hvad hver enkelt kniv gør ekstra godt og hvad de forskellige knive hver især egner sig godt til. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i hvad det bedste køb er, men forhåbentlig er du blevet klogere af at læse denne kokkekniv test.
Vores valg af bedste kokkekniv er MAC chef BK-80, denne har vi valgt som vores kokkekniv testvinder, da det er en rigtig god allround kokkekniv, som vil opfylde langt de fleste husholdningers behov og som kan bruges til det hele, så man slipper for at have mange forskellige knive. Kniven er af rigtig høj kvalitet, især til prisen og det er en kniv som kan holde mange år, hvis man sørger for at slibe og vedligeholde den.