Bosch TWK8613P Elkedel
Vi tør godt garantere, at du bliver ovenud glad for din nye elkedel, hvis du investerer i denne model fra Bosch. Maskinen er nemlig udstyret med en række funktionelle egenskaber, heriblandt temperaturkontrol i fire niveauer, en hold varm funktion og et højt sikkerhedsniveau. Derudover har denne elkedel også et yderst flot og moderne udseende. Derfor skal du vælge en Bosch TWK8613P Elkedel Det er jo næsten ikke til at få armene ned over denne elkedel…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
I denne artikel kan du blive klogere på, hvilke Bosch elkedler der er de bedste på markedet netop nu. Vi sammenligner 7 Bosch elkedler, men giver dig også vores bud på 3 gode alternativer. På listen finder du både billige og mere eksklusive modeller, så der burde være noget for enhver smag. Vi garanterer dog, at alle de udvalgte elkedler er af høj kvalitet og dermed investeringen værd.
Vi guider dig desuden i, hvilke parametre du skal lægge vægt på i købet af din nye elkedel efter gennemgangen af produkterne. Så er du helt på bar bund i forhold til købet, så kan du med fordel læse dette afsnit.
Bosch TWK8613P Elkedel – Den bedste Bosch elkedel
Vi tør godt garantere, at du bliver ovenud glad for din nye elkedel, hvis du investerer i denne model fra Bosch. Maskinen er nemlig udstyret med en række funktionelle egenskaber, heriblandt temperaturkontrol i fire niveauer, en hold varm funktion og et højt sikkerhedsniveau. Derudover har denne elkedel også et yderst flot og moderne udseende.
Derfor skal du vælge en Bosch TWK8613P Elkedel
Det er jo næsten ikke til at få armene ned over denne elkedel fra Bosch, så hvis du gerne vil være sikker på, at du får fingrene i en yderst funktionel model med et højt sikkerhedsniveau, vil vi anbefale dig at se nærmere på vores førstevalg. Denne TWK8613P model er udviklet med et stilrent design med en farvekombination i sort og sølv, der vil se flot ud i et moderne køkken. Det firkantede og kompakte design sikrer desuden, at elkedlen ikke fylder alverden. Produktet har en bund i rustfrit stål med skjult element og ledningsoprul.
Elkedlen har en kapacitet på 1,5 liter og kan indstilles til fire temperaturindstillinger grundet en Temperature Control teknologi. Du kan altså selv vælge, om vandet skal varmes til 70, 80, 90 eller 100 grader. På den måde får du ikke en alt for varm kop kaffe, te e.l., men kan i stedet nyde din drik med det samme. Maskinen har desuden også en hold varm funktion, så vandet ikke køles dét sekund, elkedlen stopper med at varme. Derudover har den et udtageligt kalkfilter af rustfrit stål og en udvendig vandindikator på begge sider.
Som om alt det ovenstående ikke var nok, så er du garanteret et højt sikkerhedsniveau, hvis du benytter dig af denne elkedel. Modellen er nemlig udviklet med overophedningsbeskyttelse og kan kun startes, hvis låget sidder på. Derudover vil kedlen automatisk slukke, hvis du får åbnet låget, mens den er i gang med at varme indholdet. Det kan altså ikke komme som en overraskelse, at denne elkedel i løbet af sin produktionstid både har været kåret som testvinder hos det danske testmagasin Forbrugerrådet Tænk, det svenske testmagasin Råd og Rön og det tyske testmagasin Test.de.
Produktdetaljer
- Kapacitet: 1,5 liter
- Effekt: 2400 watt
- Vægt: 1,67 kg
- Farve: Sort og sølv
Det kan vi lide:
- Mulighed for at styre temperaturen og holde indholdet varmt i længere tid
- Udstyret med et højt sikkerhedsniveau, bl.a. overophedningsbeskyttelse
- Kåret som testvinder hos Forbrugerrådet Tænk, Råd & Rön og Test.de
- Elegant og stilrent design, der vil klæde det moderne køkken
Bosch TWK6A813 Elkedel – Den bedste brugervenlige Bosch elkedel
En af de Bosch elkedler som vi var helt vilde med, da vi undersøgte markedet, var denne brugervenlige variant. Det er let at fylde vand i maskinen, da den har en stor åbning og låget åbnes med ét tryk. Derudover er den energi- og tidsbesparende, da du kan koge det præcise antal kopper, der skal bruges. Der er også mindre rengøring med denne model.
Derfor skal du vælge en Bosch TWK6A813 Elkedel
Vil du gerne have en enkel elkedel, der dog har en yderst brugervenlig opbygning? I så fald er denne TWK6A813 model lige noget for dig. Du kan let få gang i en omgang kogende vand, da låget åbner ved tryk på én knap – du skal altså ikke hive og slide i låget for at åbne det. Derudover er åbningen stor, hvilket gør det nemt at hælde vand i beholderen. Faktisk gør denne opbygning, sammen med et skjult varmelegeme, det nemt at rengøre beholderen. Produktet er endda også udviklet med et indbygget kalkfilter, der kan tages af og rengøres separat fra elkedlen. På den måde får dit kogende vand aldrig en dårlig smag eller indeholder kalkrester.
En nem fjernelse af kalk sikrer også, at din maskine altid fungerer optimalt. Og når dette er tilfældet vil den ikke bruge unødvendig energi på opvarmning af vandet. Faktisk virker maskinen helt generelt energibesparende, da den automatisk slukker, når du fjerner den fra basen, så den ikke fortsætter med at bruge strøm. Derudover er det også muligt blot at koge vand nok til én kop, så du ikke varmer alt for meget vand hver gang du benytter din elkedel. Du kan altid se, hvad mængden af vand svarer til via den indbyggede vandindikator.
Denne elkedel kommer med en docking station, men da den er udstyret med en 360 graders fod, er det lige meget, hvordan du placerer kedlen. Du kan altså dreje den lige den vej, der passer dig bedst. Ud over at slukke, når kedlen fjernes fra basen, så er produktet også beskyttet mod tørkogning og overophedning. Der er altså god sikkerhed i køkkenet. Og du kan nemt pakke maskinen væk eller få den til at fylde mindre, når den ikke er i brug, da den har ledningsoprul.
Produktdetaljer
- Kapacitet: 1,7 liter
- Effekt: 2400 watt
- Vægt: 1,67 kg
- Farve: Sølv og sort
Det kan vi lide:
- Brugervenlig opbygning med let betjening af alle dele
- Nem rengøring, da den har et kalkfilter og et skjul varmelegeme
- God kapacitet på 1,7 liter med mulighed for at koge vand til kun én kop
- Virker energibesparende og har et optimalt sikkerhedsniveau
Bosch Elkedel TWK7203 – En højteknologisk Bosch elkedel med isoleret kande
Denne elkedel sikrer dig et højt sikkerhedsniveau i køkkenet, hvor ingen pludselig får brændt fingrene, fordi de kommer for tæt på elkedlen, når den er i brug. Det skyldes, at maskinen er udviklet med en dobbelt isoleret kande, der sikrer en kold ydersiden og holder bedre på varmen. Du justerer indstillingerne via et betjeningsvenlig touch display.
Derfor skal du vælge en Bosch Elkedel TWK7203
Er du på udkig efter en højteknologisk elkedel, som man ikke sådan lige brænder sig på, selvom man kommer til at røre ved kanden under varmeprocessen? I så fald skal du kaste blikket på denne TWK7203 variant. Udseendemæssigt minder denne elkedel en smule om vores testvinder, men de leveres med baser, der fungerer vidt forskelligt. Denne model er nemlig udviklet med touch control betjening. Det betyder, at du styrer alle indstillinger via lette berøringer på det højteknologiske display. Det kræver altså blot et swipe og så kan du snart nyde en varm kop et eller andet.
Du har mulighed for at indstille maskinen til syv forskellige temperaturindstillinger mellem 70 og 100 grader, altså i intervaller af 5 grader. Med disse temperaturtrin får du altså mulighed for at tilberede din te, kaffe e.l. ved det perfekte varmeniveau, hvilket sikrer en bedre smag. Du kan desuden vælge at benytte hold varm funktionen, hvis du lige skal ordne noget, før du hælder vandet op i koppen. Maskinen kan holde indholdet varmt i op til 30 minutter. Som en ekstra bonus er det let at rengøre beholderen, da den er udviklet med et skjult varmelegeme og har et indbygget kalkfilter, der kan tages ud og rengøres efter behov.
En anden klar fordel ved denne model, der adskiller den fra de andre elkedler på markedet og denne liste er, at den har en dobbelt isoleret kande. Dette giver endnu bedre mulighed for at holde på varmen og sikrer en mindre varm yderside. Du vil altså ikke risikere at brænde dig på kedlen, selvom den indeholder kogende vand. Derudover har maskinen tre andre sikkerhedsfunktioner: automatisk sluk, en afbrydning af kogningen, hvis elkedlen løftes fra basen, samt tørkognings- og overophedningsbeskyttelse.
Produktdetaljer
- Kapacitet: 1,7 liter
- Effekt: 2200 watt
- Vægt: 1,8 kg
- Farve: Sølv og sort
Det kan vi lide:
- Udviklet med dobbelt isoleret kande for større sikkerhed og bibeholdelse af varmen
- Bestem selv mellem 7 temperaturer via de betjeningsvenlige touch display
- Indbygget kalkfilter og skjult varmelegeme sikrer en lettere rengøring af kedlen
Bosch TWK7403 Elkedel – En opbevaringsvenlig Bosch elkedel
Du kan hurtigt få ryddet køkkenbordet, når du har denne elkedel stående, da modellen er let i vægt og har et kompakt design. Det er derfor intet problem at have den stående i et skab til opbevaring og så rykke den frem og tilbage, når du skal bruge den. Modellen har endda ledningsoprul, som gør det let at gemme ledningen væk, når maskinen ikke sidder til.
Derfor skal du vælge en Bosch TWK7403 Elkedel
Har du planer om at gemme din elkedel væk i skabet? Så skal du gerne gå efter en model, der er let at flytte frem og tilbage. Dét er denne elkedel, da den er udviklet med et kompakt design og vejer under 1,5 kg. Derudover har modellen ledningsoprul, så du også har mulighed for at gemme ledningen optimalt væk. Du behøver dog ikke at lægge hele ledningen væk, da du kan tilpasse den i længden. På den måde kan du have elkedlen stående på køkkenbordet, uden at ledningen kommer i vejen for alt andet eller ser grim ud.
En anden klar fordel ved denne elkedel er, at den er udviklet med tre sikkerhedsfunktioner. Disse funktioner er med til at forhindre uhensigtsmæssig start og forbrug. Sikkerhedsfunktionerne tæller tørkognings- og overophedningsbeskyttelse, at kogningen afbrydes, hvis du løfter kedlen fra basen og en automatisk sluk funktion. Du kan desuden nemt betjene maskinen, da dens opbygning er enkel – f.eks. åbner låget ved tryk på en knap.
Lige netop denne Bosch elkedel koster ikke alverden, hvorfor alle husholdninger kan få råd til modellen. Du behøver altså ikke nødvendigvis at have mange penge op af lommen for at kunne bestille en elkedel i høj kvalitet hjem. Andre fordele ved denne maskine tæller, at den er nem at gøre rent, da den har et beskyttet varmelegeme. Dette gør det lettere at komme til i rengøringen af elkedlens inderside. Derudover har den et indbygget kalkfilter, der kan tages af og rengøres efter behov. Smagen af kalk vil altså aldrig ødelægge din te, kaffe, kakao e.l. igen.
Produktdetaljer
- Kapacitet: 1,7 liter
- Effekt: 2200 watt
- Vægt: 1,3 kg
- Farve: Sort
Det kan vi lide:
- Nem at opbevare grundet en lille vægt og kompakt design
- Udstyret med ledningsoprul under kanden med mulighed for at tilpasse længden
- Tre indbyggede sikkerhedsfunktioner garanterer dig en sikker og holdbar elkedel
- Sælges til en budgetvenlig pris
Bosch TWK3A011 Elkedel – Den bedste billige elkedel
Ved at investere i denne TWK3A011 model fra Bosch, kan du være sikker på, at du får en billig elkedel bestilt hjem, som dog samtidig virker efter hensigten. Modellen er enkel i sit udseende og er nem at flytte rundt på, da den kun vejer lidt over 1 kg. Derudover har den et aftageligt låg og stor tud, hvor du kan hælde vand i direkte fra hanen.
Derfor skal du vælge en Bosch TWK3A011 Elkedel
Er du på jagt efter en billig elkedel? I så fald kan du sagtens se nærmere på denne model, da det er den mest prisvenlige elkedel i hele artiklen. Og så går du endda ikke for meget ned på kvalitet med denne elkedel, selvom den er billig. Den har muligvis ikke alle de samme funktioner som de ovenstående elkedler, men til gengæld er den billig i pris, har et letvægts design og er udstyret med et funktionelt låg. Modellens låg kan nemlig tages helt af efter behov, hvilket sikrer en større åbning, når du ønsker at rengøre indersiden af kanden.
Derudover er modellen udviklet med et beskyttet varmelegeme, som igen gør det lettere at rengøre elkedlen. Du skal heller ikke være nervøs for smagen af kalk i det kogte vand, da modellen er udstyret med et indbygget kalkfilter. Filteret sidder i tuden og kan tages af og rengøres efter behov. Tuden er desuden så stor, at der kan hældes vand i kedlen direkte gennem tuden. Og som nævnt kan du hurtigt gemme denne elkedel væk, da den har en let vægt og er udstyret med ledningsoprul, så ledningen er pakket ordentligt væk, når den står til opbevaring.
I alt har denne elkedel en kapacitet på 1,7 liter og så vil det endda gå hurtigt med at få vandet varmet op, da produktet arbejder med 2400 watt. Med i købet følger der en base, hvor kedlen skal placeres for at koge vandet. Elkedlen skal dog ikke stå på én bestemt måde, da foden virker på samme måde i alle retninger. Foden på 360 grader sikrer en større fleksibilitet og at du kan stille kedlen præcis som det passer dig.
Produktdetaljer
- Kapacitet: 1,7 liter
- Effekt: 2400 watt
- Vægt: 1,1 kg
- Farve: Hvid
Det kan vi lide:
- Sælges til en billig pris
- Vejer kun 1 kg, hvilket gør den let at flytte rundt på
- Udstyret med et aftageligt låg for lettere rengøring af kanden
- Mulighed for at hælde vand direkte i kedlen gennem den store tud
Bosch TWK7S05 Elkedel – Bosch elkedel med højt sikkerhedsniveau
Du kan være sikker på, at ingen får brændt fingrene og at elkedlen aldrig arbejder uhensigtsmæssigt, hvis du investerer i denne TWK7S05 elkedel fra Bosch. Modellen er både udstyret med silikone omslag, automatisk sluk, en afbryder det stopper kogningen, hvis kedlen løftes fra basen, samt tørkognings- og overophedningsbeskyttelse.
Derfor skal du vælge Bosch TWK7S05 Elkedel
Hvis du leder efter en Bosch elkedel med et højt sikkerhedsniveau, så kan vi anbefale dig at læse mere om denne model. Elkedlen er bl.a. udviklet med et silikone omslag, der sikrer, at ingen får brændt fingrene – ej heller hvis du rører ved kedlen, mens den indeholder kogende vand. Derudover har den indbygget tørkogningsbeskyttelse, automatisk sluk og afbrydes, hvis kedlen løftes fra basen undervejs i processen. Produktet vil altså ikke stå og bruge unødvendigt meget strøm. Den er desuden også beskyttet mod overophedning.
Denne kedel har også et elegant design, der får den til at blende ind i alle typer af køkkener. Elkedlen står på en 360 graders fod, som gør det muligt for dig at vende kedlen i lige den retning, som du ønsker. Dette sikrer en nem betjening af maskinen. Det samme gør den brugervenlige opbygning, som sikrer, at du kan betjene kanden med blot én hånd, da låget kan åbnes med et tryk på en knap, mens du holder kanden.
Som flere af de andre Bosch elkedler er denne model udstyret med et indbygget kalkfilter ved kandens tud. Dette filter sikrer, at dit vand ikke er fyldt med kalk, da det kan påvirke smagen af vandet. Du kan endda let tage filteret ud af kanden og rense det. På den måde vil du altid få det optimale ud af kandens funktioner. Og med det skjulte varmelegeme bliver det let at rengøre kedlen indeni.
Produktdetaljer
- Kapacitet: 1,7 liter
- Effekt: 2200 watt
- Vægt: 1,5 kg
- Farve: Sølv og sort
Det kan vi lide:
- Højt sikkerhedsniveau så ingen kommer til skade eller maskinen varmer uden grund
- Indbygget kalkfilter og skjult varmelegeme sikrer en let rengøring af beholderen
- Placér kedlen hvor du ønsker på basen – 360 graders docking station
Bosch Elkedel Compact Class TWK7809 – En anderledes Bosch elkedel
Denne model adskiller sig lidt fra de andre Bosch elkedler. Først og fremmest har den et anderledes design med et “strittende” håndtag, og så er den ikke blot sort, sølv eller hvid, men har en flot opbygning i en blanding af kobberfarve og sort. Modellen har stadig en høj kvalitet og flere gode funktioner, selvom den sælges til en billig pris.
Derfor skal du vælge en Bosch Elkedel Compact Class TWK7809
Hvis du gerne vil have fingrene i en god elkedel, der skiller sig ud, så kan du udmærket vende blikket mod denne kobberfarvede model fra Bosch. Den er nem at betjene med én hånd, da låget åbnes med et tryk på en knap på maskinen. Derudover kan du stille den præcis som du ønsker på den medfølgende base, da denne er en 360 graders fod. Dette betyder, at kedlen kan stå med fronten vendt mod alle retninger, uden at det ændrer indholdets temperatur eller kogeevne.
På trods af et unikt udseende så sælges denne model til en billig pris, som alle kan betale. Du behøver altså ikke nødvendigvis at betale en halv bondegård for din nye elkedel, hvis du er tilfreds med en lidt mere enkel model. Vi må dog hellere pointere, at du ikke går på kompromis med kvaliteten, blot fordi du investerer i denne billige elkedel. Den er nemlig stadig fuldt funktionel i forhold til at koge vand ved den rette temperatur.
Derudover har modellen et indbygget kalkfilter, der er placeret ved kandens tud. Du skal altså på intet tidspunkt bekymre dig om, at der kommer kalk i den te, kaffe e.l., når du benytter dig af denne Bosch elkedel. Kalkfilteret kan tages ud og rengøres efter behov, hvilket forlænger levetiden på elkedlen. Det skjulte varmelegeme i beholderen sikrer desuden en nem rengøring af den indvendige del af kanden. Og med en let vægt og ledningsoprul kan du altid flytte elkedlen til et skab, hvis du har brug for mere plads på køkkenbordet.
Produktdetaljer
- Kapacitet: 1,7 liter
- Effekt: 2200 watt
- Vægt: 1,17 kg
- Farve: Kobber og sort
Alternativer til din Bosch elkedel
Det kan vi lide:
- Elegant og anderledes design, der får elkedlen til at skille sig ud
- Sælges til en billig pris, som alle kan være med på
- Kan betjenes med én hånd, hvilket gør den nem at styre
- Nem rengøring af beholderen grundet indbygget kalkfilter og skjult varmelegeme
Siemens TW86103P Elkedel – Bedst i test elkedel fra Siemens
Denne elkedel fra Siemens er kåret som bedst i test af Forbrugerrådet Tænk, hvor de lægger vægt på dens evne til at koge vand hurtigt og brugervenlige opbygning. Du kan endda indstille kogningen til fire varmeniveauer, hvis du ikke ønsker helt varmt vand. Derudover har modellen en hold varm funktion, så du kan vente med at hælde vandet op.
Derfor skal du vælge en Siemens TW86103P Elkedel
Hvis du leder efter et godt alternativ til en elkedel fra Bosch, så kan du med fordel gå efter denne model fra Siemens. Lige netop denne elkedel har nemlig været kåret som bedst i test i en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk i september 2019. Elkedlen har endda samme opbygning og enkle udseende som flere af de ovenstående Bosch modeller. En klar fordel ved denne model er dog, at den leveres med en ledningsfri base, hvor kedlen kan placeres i alle retninger. Du kan desuden aflæse indholdet via vandindikatorer, som du finder på begge sider af elkedlen.
Ud over det ovenstående er denne elkedel fra Siemens udstyret med en Sensor Control Heatup funktion, der gør det muligt for dig selv at bestemme vandets temperatur. Du kan indstille den til 70, 80, 90 eller 100 grader alt efter dit behov. Apparatet slukker desuden automatisk, når det valgte kogepunkt er opnået, så du skal ikke gøre noget. Og hvis du ikke lige er klar til servering af teen, kaffen e.l., så kan du få maskinen til at holde vandet varmt, da den har indbygget hold varm funktion.
Forbrugerrådet Tænk roser især denne elkedel for, hvor hurtigt den varmer vandet op og dens brugervenlighed. Derudover nævner de også den lette hældning og et diskret lydsignal ved kogning som et plus ved maskinen. Med indbygget tørkognings- og overophedningsbeskyttelse kan du desuden være sikker på, at du kan få glæde af din nye elkedel i mange år.
Produktdetaljer
- Kapacitet: 1,5 liter
- Effekt: 2000 til 24000 watt
- Vægt: 1,4 kg
- Farve: Sort og sølv
Det kan vi lide:
- Kåret som bedst i test af Forbrugerrådet Tænk i september 2019
- Mulighed for at indstille apparatet til fire varmeniveauer og en hold varm funktion
- Udstyret med en ledningsfri base med 360 graders funktionalitet
- Effektiv i drift med indbygget kalkfilter for den hurtigste og bedste servering
KitchenAid Elkedel – Funktionel elkedel med intelligent temperatursensor
Denne elkedel fra mærket KitchenAid er ideel til dig, der går op i at få dit kogende vand ved den helt rette temperatur. Apparatet er nemlig udviklet med seks temperaturindstillinger, så du selv kan bestemme, hvor varmt vandet skal være mellem 50 og 100 grader. Den indbyggede intelligente temperatursensor informerer om vandets temperatur via displayet.
Derfor skal du vælge en KitchenAid Elkedel
Hvis du gerne vil kunne brygge den perfekte kop te, kakao, kaffe e.l., så skal du have fingrene i denne elkedel fra KitchenAid, da du selv kan styre vandets temperatur. Det er nemlig muligt at indstille apparatet til seks forskellige temperaturindstillinger mellem 50 og 100 grader. På den måde får du lige den temperatur på dit vand, som du ønsker. Derudover er modellen udviklet med en intelligent temperatursensor, der kontrollerer vandets temperatur og informerer dig om dette på displayet. Du kan altså altid holde øje med, om vandet stadig har den rette temperatur før du serverer det.
Denne elkedel er også udviklet med en hold varm funktion, der gør det muligt for kanden at opretholde den ønskede temperatur i op til 30 minutter efter endt kogning. Du behøver altså ikke skynde dig at hælde vandet op, når du benytter dig af denne elkedel. Vi må også hellere pointere, at apparatet koger vandet hurtigt, selvom den har en kapacitet på hele 1,7 liter. Du kan således få meget kogt vand på kort tid.
Det faste og dog bløde greb gør det nemt at håndtere kanden, når du skal hælde fra den. Du kan også nemt holde den ren og kalkfri, da den er udstyret med en indbygget kalkfilter. Dette kan tages ud og rengøres, så du altid kan holde kanden fri for kalk. En anden fordel ved at investere i denne elkedel er, at den medfølgende base er udstyret med gummifødder. Den vil derfor stå fast på køkkenbordet.
Produktdetaljer
- Højde: 25,7 cm
- Dybde: 15 cm
- Bredde: 21,8 cm
- Kapacitet: 1,7 liter
- Effekt: 2400 watt
- Vægt: 1,2 kg
- Farve: Sort, creme, rød, stål eller blå
Det kan vi lide:
- Udstyret med intelligent temperaturstyring, så du kan følge med i varmeniveauet
- Mulighed for at indstille kedlen til seks forskellige temperaturer mellem 50 og 100 c
- Kan indstilles til at holde indholdet varmt i op til 30 minutter
- Basen står stabilt på bordet, da den er udstyret med gummifødder
Stelton EM77 Elkedel – Den bedste lydsvage elkedel
Du skal ikke bekymre dig om støj og larm fra din elkedel, hvis du investerer i denne lydsvage model fra Stelton. Forbrugerrådet Tænk har testet modellen og dens lydniveau, som ligger på under 61 dB(A) under kogning. Modellen har desuden et lavt energiforbrug og minimalistisk design, der får den til at passe godt ind i enhver stilart.
Derfor skal du vælge en Stelton EM77 Elkedel
Står et lavt lydniveau højt på din ønskeliste, når det kommer til købet af en ny elkedel? I så fald skal du investere i denne enkle model fra Stelton, da den er lydsvag i drift. Modellen er blevet testet af Forbrugerrådet Tænk, hvor støjniveauet er målt til maksimalt 60,7 dB(A) ved kogning. Derudover roser Tænk også modellen for at være nem at betjene og let at flytte rundt på. Det kompakte design og vægten på 800 gram gør da også, at man ikke behøver at have modellen stående fremme på bordet, når den ikke er i brug.
Det kan dog godt være, at du vil have apparatet stående fremme, da den er kompakt og enkel i designet. Den er da også en del af Steltons EM77 serie, som er designet af Erik Magnussen og har mere end 40 år på bagen. Deres nye tilføjelse i form af en elkedel følger altså de andre apparaters stilrene og simple design, selvom den er funktionel i drift. Du kan desuden selv vælge, om du vil købe denne elkedel i sort, hvid eller en rolig lysegrå farve.
Elkedlen fra Stelton har en høj ydeevne, men dog et lavt energiforbrug. Derudover har den et optimalt sikkerhedsniveau, så den ikke overopheder eller står tændt uden grund. Dette er med til at forlænge levetiden af din elkedel. Og med tanke på, at modellen er en del af en designklassiker serie, så er prisen egentlig ret budgetvenlig. Ikke billig, men i det mindste overkommelig.
Produktdetaljer
- Højde: 25 cm
- Diameter: 13,3
- Kapacitet: 1,5 liter
- Effekt: 2200 watt
- Vægt: 800 gram
- Farve: Lysegrå, sort eller hvid
Det kan vi lide:
- Udviklet til at være lydsvag i drift med støjniveau på under 61 dB(A)
- Enkelt og minimalistisk design i sort, hvid eller lysegrå, der passer ind i alle køkkener
- Kåret som værende et godt køb af Forbrugerrådet Tænk i september 2019
Sådan vælger du den bedste Bosch elkedel til dig
I denne artikel har vi gennemgået en række gode Bosch elkedler, som du med fordel kan investere i, hvis du nægter at gå på kompromis med din nye elkedel. Men hvad skal du egentlig være opmærksom på i købet af en Bosch elkedel og hvordan finder du den rette variant til dig? Dét hjælper vi dig med i dette afsnit, hvor du kan læse om de parametre, som det er vigtigt at holde øje med, inden du køber din elkedel.
- Brugervenlig: Vi vil klart anbefale dig at frasortere enhver elkedel, der ikke har en brugervenlig opbygning. Det skifter fra person til person, hvad man helt præcist føler er brugervenligt, men det er bare vigtigt, at du selv forstår din elkedels funktioner og indstillingsmuligheder. Om apparatet har et indbygget digitalt display eller knapper kan f.eks. også spille en rolle i din opfattelse af dens brugervenlighed
- Rengøring: Prioritér gerne en elkedel, der er let at gøre rent. F.eks. er det en fordel, hvis varmelegemet er skjult (som i samtlige af de ovenstående Bosch elkedler), da det så er lettere at komme til inde i kedlen. Derudover kan det være optimalt med et indbygget kalkfilter, som kan tages af og renses
- Sikkerhed: Din nye elkedel skal gerne som minimum have indbygget overophedningsbeskyttelse. Dog er det også en fordel at vælge en model med automatisk sluk, tørkogningsbeskyttelse og måske en kølig overflade. Vi vil anbefale dig at holde et vågent øje med sikkerhedsfunktionerne, især hvis du har børn i hjemmet.
- Udseende: Uanset om du har planer om at sætte din elkedel væk i skabet efter brug eller om den skal stå fremme, så er det en god ide at vælge et apparat med et udseende, som du faktisk godt kan lide at se på. Du kan derfor udmærket prioritere udseendet af din Bosch elkedel i samme grad som brugervenlighed, sikkerhed, kapacitet etc.
- Kapacitet: Skal du altid kun koge vand til én kop eller skal der koges +1,5 liter, når først du benytter dig elkedel? Det er relevant at gøre sig opmærksom på, hvilken kapacitet der passer til dit behov, så du ikke skal koge mange gange eller altid koger for meget vand
- Opbevaring: Hvis du regner med at opbevare apparatet i et skab frem for fremme på køkkenbordet, så skal den gerne være kompakt i opbygningen, være udstyret med ledningsoprul og have en lav vægt
Har du ikke kunne finde den rette elkedel til dig i denne artikel? I så fald kan du læse om flere funktionelle elkedler i vores store elkedel test. Testen gennemgår elkedler på tværs af producenter og du kan bl.a. også læse om, hvordan du vedligeholder din elkedel bedst muligt i artiklen.
FAQ
Hvilken Bosch elkedel er den bedste?
Du kan ikke gå galt i byen med en Bosch TWK8613P Elkedel, hvis du nægter at gå på kompromis med din elkedels funktionalitet, brugervenlig, udseende og pris.
Hvad skal jeg fokusere på i købet af en Bosch elkedel?
Du skal gerne holde øje med apparatets funktionalitet, sikkerhedsniveau, kapacitet og brugervenlighed. I så fald kan du være sikker på, at maskinen lever op til dine forventninger.
Hvad koster en Bosch elkedel?
Bosch’ elkedler svinger meget i pris. Du kan således både få modeller ned til et par hundrede kroner og modeller til lidt over 1000 kroner, der alle er investeringen værd.