Rösle 12895
Med Rôsle 12895 får du en ekstraordinært god hvidløgspresser. Det er en super robust og stabil model, der med sine 370 gr vejer lidt ekstra ifht. gennemsnittet. Den tåler opvaskemaskine, er af rustfrit stål og har en pres-kurv, der efterlader meget lidt rester. Det tyske kvalitetsmærke lever i høj grad op til forventningerne, og eksperter og kunder giver produktet 4-5 stjerner på flere forskellige online-sider. Rösle 12895 er desuden både udstyret med en skræller, der…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Er en hvidløgspresser ikke bare en hvidløgspresser? Det skulle man måske tro, men der kan faktisk være rigtig stor forskel på kvalitet, funktionalitet og design. Vi har samlet markedets 7 førende modeller til dig her, og holdt dem op mod hinanden, så du let og hurtigt kan få et godt overblik over, hvilken hvidløgspresser, der passer til dine behov.
Artiklen her hjælper dig får et generelt overblik og viden om hvidløgspressere. Hvilke typer hvidløgspressere findes der? Og hvordan vælger du den rigtige hvidløgspresser til dine behov? Hvilke kriterier skal du tænke over?
Vi gennemgår priser og typer og giver dig nogle gode fif med på vejen, så du lettere kan vælge rigtigt, når du skal have ny hvidløgspresser. Vi kigger på fordele og ulemper, og til sidst i artiklen sammenligner vi de 7 bedste hvidløgspressere på markedet lige nu. Testens vinder og den endelige bedømmelse, lader vi være op til dig. Alle 7 er virkelig gode, så du går ikke galt i byen med nogle af dem.
Rösle 12895 – Bedste hvidløgspresser
Med Rôsle 12895 får du en ekstraordinært god hvidløgspresser. Det er en super robust og stabil model, der med sine 370 gr vejer lidt ekstra ifht. gennemsnittet. Den tåler opvaskemaskine, er af rustfrit stål og har en pres-kurv, der efterlader meget lidt rester. Det tyske kvalitetsmærke lever i høj grad op til forventningerne, og eksperter og kunder giver produktet 4-5 stjerner på flere forskellige online-sider. Rösle 12895 er desuden både udstyret med en skræller, der gør hvidløget let at pille, og i stand til at presse feddet uden at du behøver skrælle det. Så er det slut med stinkende fingre.
Derfor skal du vælge Rösle 12895
Prisen er klart i den dyre ende, men flere meget positive anmeldelser, tegner et billede af at presseren er alle pengene værd. Skal du have én hvidløgspresser resten af livet, så er Rösle helt klart et godt bud. kvaliteten & funktionaliteten er helt i top.
Den ekstra vægt nævnes gentagne gange som et plus, da det gør det lettere at presse hvidløg, når håndtaget vejer lidt, og derved hjælper med at presse. Fordi det er en mere robust model, kan du selv nøjes med et let tryk, og har stadig et hvidløg der er presset helt ved første pres. Designet er flot og klassisk, med et lille twist pga. den buede pres-kurv. Håndtagene er glatte og har en god tykkelse.
Det kan vi lide:
- Kvaliteten er i top
- Kan gå i opvaskemaskinen
- God tyngde der letter arbejdet
- Nåleøje så den kan hænges op
- Presser godt, hvad end du skræller hvidløget først eller ej
- Let rengøring
- Indbygget skrælle-funktion
- Minimalt spild
Det skal du være opmærksom på:
- Prisen er til den dyre ende
Eva Solo – Bedste design hvidsløgspresser
Eva Solos hvidløgspresser, er lidt udover det sædvanlige. Den har ikke blot funktion som en hvidløgspresser, den går også efter at efterligne hvidløgets naturlige design. Selve presseren er let twistet i skaftet og efterligner således toppen på naturens hvidløg. Med til presseren hører en lille glasbeholder, der sammen med presseren fuldender designet af et helt hvidløg.
Derfor skal du vælge Eva Solo
Udover at ligne et hvidløg, så har designet også betydning for, hvordan den ligger i hånden. Ergonomisk er den god, den har god tyngde og ligger godt i hånden.
Funktionelt er der dog delte meninger. Nogle anmeldelser roser presseren, mens andre igen kritisere den for at være mere køn end effektiv. De mindre begejstrede kritikere mener, at hullerne sidder dårligt, er for få, og efterlader meget spild, hvilket gør den mindre effektiv og mere besværlig at rense. Dog er der delte vande med funktionaliteten, nogle tests har ikke noget at bemærke om ekstra spild.
Det kan vi lide:
- Designet er smuk og tidsløst
- Den pynter på bordet og bør ikke gemmes i skuffen
- En langt smukkere gave end den klassiske model
- Fin ergonomi
- Tåler opvaskemaskine
Det skal du være opmærksom på:
- Prisen er i den høje ende
- Delte meninger om funktionaliteten lever op til designet
- Fylder mere at opbevare, hvis du ikke vil have den fremme
Westmark – Billigste hvidløgspresser
Hvidløgspresseren fra Westmark er lidt en klassiker. Ikke så mange dikkedarer her. Den er firkantet, den er enkel, og den virker godt. Faktisk virker den rigtig godt. Og så koster den ikke alverden. Flere anmeldere er enige om at Westmarks hvidløgspresser er rigtig god.
Derfor skal du vælge Westmark
Ser man på prisen, er den måske faktisk den bedste hvidløgspresser på markedet, hvis du kun har funktionalitet, effektivitet og pris i højsæde. Designet er til gengæld, ikke noget at blive ophidset over. Firkantet, og lidt til den klodsede side. Der er ikke kælet for detaljerne og ergonomisk er den ikke noget særligt heller. Det er en aluminiums-letvægter, med kun 117 gr., hvilket gør du selv skal presse lidt mere, for at tykke hvidløget igennem. Til gengæld presser den effektivt, har en stor flade i pres-kurven, hvilket gør, at du kan bruge hele fed hvidløg, og ikke behøver dele dem, før du presser. Hullerne er store og mange, og den efterlader ikke meget spild. Den er let at rengøre, og så må den gerne komme i opvaskemaskinen – yes! Har du ikke det store budget, så er presseren fra Westmark muligvis verdens bedste hvidløgspresser.
Det kan vi lide:
- Effektiv
- Billig
- Tåler opvaskemaskine
- Fin kvalitet
- Let at gøre ren
- Minimalt spild
Det skal du være opmærksom på:
- Designet er næsten til at blive trist over
- Ergonomien er der ikke tænkt over
WMF Profi Plus – Flot og stræk hvidløgspresser
Profi Plus fra WMF er endnu en virkelig god hvidløgspresser. Hvidløgspresseren får flot karakter på alle fronter. Den har en god vægt – lidt til den tunge side, og presser effektivt uden så meget besvær. Den får meget saft og kød med, har kun lidt spild og den aftagelige kurv er let at rengøre.
Derfor skal du vælge WMF Profi Plus
Denne kvalitets hvidløgspresser kan godt vaskes i maskine og er tilmed lavet af Cromargan rustfri stål, hvilket gør den ekstra resistent skulle du tabe den, eller på anden måde komme til at ridse den. Profi Plus består absolut enhver hvidløgspresser test: Prisen er fornuftig, kvalitet og funktionalitet i top, og der er ikke meget spild. Presseren har et glat håndtag, hvilket er let at holde rent. Designet er lidt maskulint, men på en rigtig flot og gennemført måde.
Det kan vi lide:
- Prisen er fornuftig
- Kvaliteten er særdeles høj
- Aftagelig pres-kurv gør det let at rengøre
- Af Cromargan rustfrit stål
- Lidt spild
- Tåler maskinopvask
- Kurvens design beskytter mod sprøjt fra hvidløget
Det skal du være opmærksom på:
- Nogle bemærker at den løse kurv kan være en ulempe
Zwilling Pro
Zwilling Pro hvidløgspresseren kan noget med designet. Hvor Profi Plus fra WMF er en meget flot og robust og lidt maskulin hvidløgspresserpresser til den klassiske side, er Zwilling Pros hvidløgepresser rundere og blødere udformet, hvilket giver en et mere feminint touch.
Derfor skal du vælge Zwilling Pro
Den er enkel og organisk udformet. Trods det smukke design, er der ikke gået på kompromis med brugervenlighed, og funktionalitet. Den har et rart håndtag, et godt press. Den er lige så let at få ren, som de andre klassiske modeller, og den tåler en tur i maskinen. Den har et hul for enden af håndtaget, der giver dig mulighed for anden opbevaring end skuffen. Prisen er meget fornuftig ift. design og materiale.
Det kan vi lide:
- Rustfrit stål
- Blød og smukt design
- Både effektiv og behagelig
Det skal du være opmærksom på:
- Designet er anderledes og måske ikke for alle, vi synes, det er smukt
Fiskars Functional Form – Enkel hvidløgspresser
Fiskars Functional Form hvidløgspresser er netop dette: funktionel. Farverne er de klassisk Fiskars – sort med orange, og presseren er ligesom så mange andre af Fiskars produkter udformet med vægt på ergonomi.
Derfor skal du vælge Fiskars Functional Form
Fiskars hvidløgspresser føles rar at holde, og trods det er en letvægter, trykker den fint, uden at du selv skal bruge ekstra kræfter på at presse hvidløget igennem. Hvis du åbner presseren helt, kan den vendes, og du får let resterne ud af kurven. Prisen er fornuftig, til den billige side, men da produktet er lavet mest af plast, virker prisen fornuftigt. Pres-kurven er lavet af rustfrit stål. Alt i alt en rigtig fin hvidløgspresser til den daglige madlavning.
Det kan vi lide:
- Billig og god
- Vejer meget lidt, hvis den eks. skal med på camping eller bo i udekøkkenet
- Ergonomien er i højsæde
- Kurven er rustfrit stål
- Tåler maskinopvask
Det skal du være opmærksom på:
- Lavet mest af plast frem for stål
OXO Good Grips – Smart hvidløgspresser
Oxo Good Grips hvidløgspresser er som navnet antyder lavet med et særligt godt greb. Presseren er af zink med et non slip toplag af silikone på håndtaget, så du har et godt fast greb. En behagelig overraskelse, mod de klassiske stålmodeller.
Derfor skal du vælge OXO Good Grips
En anden særlig ting ved OXO Good Grips hvidløgspresser er, at den er lavet med indbygget rensebørste. Vender man presseren helt om, presser den selv overskydende hvidløg ud af hullerne, så du slipper for at skrabe resterne af hvidløg ud selv. Skyld blot med rindende vand, eller put den direkte i maskinen, når du har brugt børsten. Oxo Good Grips presser er en rigtig god og designmæssigt forfriskende hvidløgspresser. Effektiviteten er i top og rengøringsvenligheden efterlader en med et smil på læben.
Det kan vi lide:
- Behageligt non slip håndtag
- Effektiv, med kun lidt spild
- Rummelig pres-kurv med plads til store fed
- Flot design
- Indbygget renser
Det skal du være opmærksom på:
- Nogle anmeldere synes at den presser feddet i lidt grovere stykker
- Prisen kan synes til den dyre side ifht. materialerne
Hvilken hvidløgspresser skal du vælge?
Verden af hvidløgspressere er virkelig vokset. Du kan ikke længere kun få den klassiske “klemme hvidløgspresser”, de fleste af os kender, men også hvidløgsrivejern og en ny “press” udgave – et fladt eller buet jern du trykker ned over hvidløget direkt på skærebrættet. Sågar kan du også få hvidløgspressere med 2-i-1 funktioner som eks. hvidløgspresser og oplukker i én! Disse anderledes modeller er ofte lidt billigere og mange scorer også dårligere på flere områder. Derfor er er der heller ingen af disse på vores liste over de 7 bedste hvidløgspressere. Hvad end, du bruger din hvidløgspresser hver dag eller mere sjældent, så kan det godt betale sig at investere bare lidt mere, når du køber ny hvidløgspresser.
Når du skal vælge din hvidløgspresser, er der nogle forskellige kriterier, der er gode at overveje. Prisen er for de fleste nr. 1, men der faktisk ikke så stor prisforskel på de fleste modeller. Andre ting du kan overveje er funktionalitet, ergonomi og sidst men ikke mindst design. Herunder gennemgår vi kort, hvert kriterie, så du let kan danne dig et overblik over, hvad der er vigtigt for dig, når du vælge din nye hvidløgspresser.
Kvalitet & Funktionalitet
Hvor meget du skal ofre på din nye hvidløgspresser, afhænger også af dine krav til funktionaliteten. Hvad forventer du? Hvor meget skal du bruge den? Hvor let skal den være at rengøre? Skal den være rustfrit stål og kunne tåle opvaskemaskinen? Hvor effektivt presser den hvidløget, og hvor meget spild er der. Hvor tykke strimler må det pressede hvidløg have – det kan have betydning for smagen af din mad. Sidste men ikke mindst, selvom du måske ikke bruger din hvidløgspresser så tit, så vil du nok synes, at det er rart, at den tåler at komme i din opvaskemaskine.
Ergonomi
Ligger hvidløgspresseren godt i hånden? Har den et ergonomisk non slip håndtag? Hvis du skal bruge den meget i din daglige madlavning, er det en god ide at tænke over ergonomien og vægten også. Så er en rigtig god hvidløgspresser for dig, måske også én der ligger godt i hånden.
Design
For nogle er design det sidste flueben på listen, men ligesom vi spiser med øjnene, er der altså også noget ekstra lækkert ved at arbejde med et køkkenredskab, der ser godt ud. Men kan man få en superflot og smuk hvidløgspresser? Ja, mener vi faktisk, godt man kan. Så er det bare op til dig at afgøre, hvad der er smukt, og hvor meget et elegant design betyder ift. pris.
Pris
En hurtigt googling viser os at den billigste hvidløgspresser på markedet ikke koster mere end 7 kr. Uden at have testet den, tør vi godt antage, at du nok får, hvad du betaler for. Skal du have en hvidløgspresser, der holder, så skal du indstille dig på at lægge omkring 100 kr. Herfra er det et spørgsmål, om dine krav til presseren. Er du villige til at bruge lidt mere, kan du – som vi viser med denne test – få nogle af markedets bedste hvidløgspressere for mellem 100-400 kr.
Hvordan vælger du så den rigtige hvidløgspresser til dig?
Hvis økonomien er begrænset, og du ikke bruger din hvidløgspresser hver dag, kan du måske nøjes med at vægte pris og kvalitet/funktionalitet. Skal du bruge den ofte, er det klart rarest også at have tænkt på ergonomien. Og er pengepungen tung nok, så er der virkelig noget designmæssigt ekstra at hente for få ekstra penge.
3 gode fif når det kommer til din hvidløgpresser
1 – Husk: rens hvidløgspresseren
Det bedste fif, når det kommer til at bruge din hvidløgspresser handler om rengøringen af den. Vi kan ikke sige det tydeligt nok: rens hvidløgspresseren med det samme. Du kender det sikkert – du har lavet mad, det skulle gå lidt stærkt, og du glemte at rengøre din hvidløgspresser. Ups. Nu er hvidløget tørret ind, og der sidder hvidløg fast i alle de små huller i pressen. Den eneste måde at undgå irritation, og hvad der kan føles som timelange opvaskesessioner på, er simpelthen at huske rense hvidløgspresseren med det samme. Det lønner sig virkelig. Hvis du har købt en god hvidløgspresser, er det meget let lige at skrabe resterne ud af pressen og skylle den med rindende vand. Vupti, så har du en ren hvidløgspresser. Og har du været så smart at købe en hvidløgspresser, der tåler opvaskemaskine, så behøver du ikke engang være super grundig, bare sørg for det meste er væk og smid den i maskinen med dine andre køkkenredskaber.
2 – Behøver du skrælle hvidløget først?
Hvorvidt det er nødvendigt at skrælle hvidløget, før du presser det, er op til dig. Hvis du er en af dem, der foretrækker at slippe for hvidløgsfingre, så kan du prøve dig frem med at undlade at skrælle feddet først. Ifølge en test fra IdeNyt, vil dette dog medføre lidt mere spild. Men du kan jo prøve dig lidt frem, med om du skræller hvidløget eller ej.
3 – Undgå spild – køb den mest effektive presser
At mindske madspild er noget de fleste af os er begyndt at tænke over, og det er da også være fjollet at bruge 3 fed hvidløg i stedet for 2, fordi 30% sætter sig i pressen, ikke? Men kan der virkelig være så stor forskel på spildet fra din hvidløgspresser? Ja, det kan der faktisk godt. Spildet afhænger meget af din type hvidløgspresser og hullerne i den. Har den en stor falde, har den mange huller, eller få huller og hvordan sidder de?
Har du købt et rivejern, er der ofte rigtig meget spild, da du ikke kan rive den sidste halvdel, uden at rive dig i fingrene. Så ja, spildet afhænger altså rigtig meget af den type presser du vælger. Endnu en ting at tænke over, når du vælger, hvordan du presser dine hvidløg.