Køleskab larmer → 7 typiske årsager til, at køleskabet larmer

Af Frederikke Thuesen Jensen BAdge
Frederikke Thuesen Jensen

Frederikke er 24 år gammel, bor i København, og har beskæftiget sig en del i køkkenet.    I mange år havde Frederikkes familie et af Skandinaviens største brandhouse indenfor køkkenudstyr,...

Er du ved at blive drevet til vanvid af lydene fra dit køkken og køleskab? I så fald skal du læse med her, da vi hjælper dig med at lokalisere årsagen, så du kan slippe af med unødvendig larm fra køleskabet. I de fleste tilfælde er det muligt at udbedre problemet. Ofte kan du klare opgaven selv, men i nogle tilfælde kræver det hjælp fra en tekniker.

Hvis det ikke er muligt at finde frem til årsagen til larmen eller få køleskabet tilbage til sit normale lydniveau, skal du nok tænke på at udskifte køleskabet. Heldigvis kan du læse om de bedste køle-fryseskabe her på siden i vores artikel om emnet. På den måde vil du blive vejledt godt gennem købet, så du får bestilt den helt rette model til dig. Så er det med sikker slut med mærkelige lyde fra skabet.

7 typiske årsager til at dit køleskab larmer

Det er helt normalt, at et køleskab giver visse lyde fra sig. Dette sker f.eks. i forbindelse med automatisk afrimning, når det køler ned efter at have nået op på en lidt høj temperatur o.l. Det kan altså ikke undgås, at køleskabet i en vis grad vil larme. Du skal således ikke blive nervøs, hvis du hører små brummelyde, vibrationer e.l. fra dit køleskab i ny og næ.

Stiger lydniveauet for disse dog til et niveau, der irriterer meget, og lyder over længere tid, så kan det være et tegn på, at der er noget galt med dit køleskab. I så fald skal du reagere, da det ellers kan skade køleskabet i længden – eller resultere i en voldsom elregning. Herunder kan du læse 7 typiske årsager til, at dit køleskab begynder at larme.

En ødelagt kompressor

Som nævnt er det ikke unormalt, at der ind imellem kommer en form for brummelyde fra kompressoren, når den arbejder. Men hvis det larmer utroligt meget fra kompressoren, kan det være et tegn på, at den er ved at stå af eller er gået i stykker. Kompressoren kan desværre sagtens stå af på ingen tid, og derfor ser man det ikke altid komme. Er den først gal med kompressoren, skal du have professionel hjælp.

Luft i systemet

Der kan også komme en del lyde fra dit køleskab, hvis der er kommet luft ind i systemet. Det vil faktisk i mange tilfælde lyde meget voldsomt. Præcis som med en ødelagt kompressor, er dette ikke noget, som du selv kan ordne. Du skal altså ringe efter en tekniker, der kan komme ud og se på køleskabet. Overvejede du i forvejen at skifte køleskabet ud, kan du naturligvis også vælge at gå på jagt efter en ny model hurtigst muligt.

Madrester eller snavs i afløbet

En almindelig årsag til, at køleskabet larmer er, at afløbet er stoppet til. Dette kan både ske af madrester, snavs o.l. Du kan høre, at afløbet er tilstoppet, da det vil give en form for bankelyde eller høj larm. Det er oplagt at udbedre problemet hurtigst muligt, da det i værste tilfælde kan få køleskabet på overarbejde, hvilket kan resultere i en overophedning eller et forhøjet strømforbrug.

Er der blot tale om snavs eller madrester i afløbet, så kan du klare det selv. Du skal sådan set bare rengøre afløbet og resten af køleskabet, hvorfor lydene burde stoppe af sig selv. Vi vil dog anbefale dig at rense køleskabet indvendig oftere efterfølgende, da det muligvis har været et tegn på, at der er gået for længe mellem rengøringen af køleskabets indre.

Køleskabet står ikke i vater

Det lyder måske lidt mærkeligt, at en skæv vinkel kan få køleskabet til at larme, men den er god nok. For hvis køleskabet ikke står lige, kan det påvirke cirkulationen af kølemiddel inde i køleskabet eller resultere i, at snavs og madrester hurtigere samler sig visse steder. Derudover vil lyden også kunne blive forstærket, når køleskabet står skævt.

Du skal gerne finde et vaterpas frem og skrue lidt på køleskabets fødder for at få det til at stå lige. Husk gerne at tage højde for, om dit hjem er lige. Det kan godt være, at køleskabet i så fald skal stå en smule skævt på fødderne for at være i vater.

Køleskabet står for tæt på væggen

Præcis som når det står skævt, så kan køleskabet også blive en smule påvirket af at stå for tæt på noget (dette gør sig primært gældende, hvis der er tale om et fritstående køleskab, men et indbygningskøleskab kan også være sat for tæt på sidevæggen). Så hører du høje lyde fra køleskabet, kan du udmærket først tjekke, om det står for tæt op ad væggen eller andre genstande. Helt generelt vil dét, at køleskabet står tæt op af noget, være med til at forstærke lydene, der kommer fra det. Det løses heldigvis let ved at flytte køleskabet en smule væk fra væggen.

Når du nu alligevel er omme bag ved dit køleskab, kan du udmærket tjekke, om der skulle være faldet en genstand ned omkring kompressoren. Det kan nemlig være en årsag til at lyde og støj forstærkes.

Køleskabet lukker ikke tæt

Der kan være flere grunde til, at køleskabet ikke lukker tæt. F.eks. kan der være noget galt med selve døren, men det kan også være listerne, der skal skiftes ud eller rengøres. Uanset årsagen til, at dit køleskab ikke lukker tæt, så skal du helst få fikset problemet hurtigst muligt. Det skyldes, at kompressoren kommer på overarbejde, da den konstant skal kæmpe med at gøre rummet koldt nok, da der siver varm luft ind udefra. Dette resulterer ofte i ekstra støj og lyde fra kompressoren. Du vil også kunne se udsvinget på din elregning.

Før du tager kontakt til en tekniker, vil vi anbefale dig at gå listerne igennem. På den måde kan du hurtigt se, om problemet blot skyldes, at de er snavsede eller gået i stykker. Er dette ikke årsagen kan du tjekke dørens hængsler efter. Efter at have gjort begge dele, kan du tage kontakt til teknikeren, så problemet kan blive løst. Du kan eventuelt overveje at stille noget i klemme, så døren presses lukket så meget som muligt.

Der mangler fødder på køleskabet / disse er gået i stykker

Støjgenerne kan også opstå, hvis køleskabet ikke står stabilt på dets fødder. I så fald vil du opleve nogenlunde samme problem, som hvis køleskabet ikke står i vater. Der vil især komme højere støj fra produktet, hvis det er tippet, så det hviler direkte på gulvet.

FAQ

Guide

Skal jeg udskifte mit køleskab, hvis det larmer?

Nej, det er ikke en selvfølge. I mange tilfælde kan årsagen til larmen udbedres, så køleskabet virker optimalt igen. Dette kommer dog an på, hvad der er i vejen med det.

Kræver det professionel hjælp at fikse et køleskab, der larmer?

I nogle tilfælde, ja. Det er dog ikke altid sådan. F.eks. kan du sagtens fjerne snavs og rester fra afløbet, sætte det i vater o.l. uden professionel hjælp.

Hvordan undgår jeg at køleskabet larmer?

Du kan undgå noget af larmen ved at placere dit køleskab optimalt fra starten - altså med lidt afstand til væggen. Og så skal du vedligeholde og rengøre den med jævne mellemrum både ind- og udvendig.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×