Opvaskestativ – Bedste opvaskestativ 2022

Af Kira BAdge
Kira

Kira Petersen bruger sin tid på at pendle mellem Frankrig og Danmark og bruger det meste af sin tid på at læse, skrive (ja, også i sin fritid!) og spille...

Joseph Joseph Y-Rack-opvaskestativ 30.5 cm
TESTVINDER

Joseph Joseph Y-Rack-opvaskestativ 30.5 cm

Brandet Joseph Joseph blev stiftet af tvillingebrødrene Antony og Richard. Deres mål var at designe produkter til hjemmet, der havde en problemløsende funktion, og det må vi sige, at deres fine opvaskestativ gør! Deres Y-rack-opvaskestativ…

Joseph Joseph Y-Rack-opvaskestativ 30.5 cm 1
bedste opvaskestativ i test

Joseph Joseph Y-Rack-opvaskestativ 30.5 cm

Joseph Joseph Extend Steel Expandable opvaskestativ 36.4 cm 3
bedste premium opvaskestativ

Joseph Joseph Extend Steel Expandable opvaskestativ 36.4 cm

Hay-opvaskestativ 9.5 cm 4
bedste minimalistiske design

Hay-opvaskestativ 9.5 cm

Brabantia Foldablem 37 cm 5
bedste miljøvenlige opvaskestativ

Brabantia Foldablem 37 cm

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Her er vi vilde med alt, der kan gøre din hverdag nemmere, og et funktionelt opvaskestativ hører bestemt ind under den kategori! Og der er faktisk flere ting at overveje, inden du køber et opvaskestativ.

Skal du have et med eller uden drypbakke, skal det kunne foldes, skal der være en holder til bestik, hvilke materialer er bedst? Og sidder du og tænker, at du ikke lige ved, hvad der udgør forskellen blandt de mange opvaskestativer, så læs med her! Vi kan ikke klare din opvask for dig, men vi kan hjælpe dig med at finde det helt rette stativ til dig.

For at gøre livet endnu nemmere for dig har vi også sammensat en købsguide, der går i detaljen med de forskellige egenskaber. Og vil du hellere bare have et hurtigt overblik, så har vi også lavet en sammenligningstabel over vores opvaskestativer lige her, som du kan springe videre til.

Joseph Joseph Y-Rack-opvaskestativ 30.5 cm

bedste opvaskestativ i test

Joseph Joseph Y-Rack-opvaskestativ 30.5 cm
Fordele
  • pros-icon.svg 2 niveauer
  • pros-icon.svg Funktionel bakke
  • pros-icon.svg Drypbakke
  • pros-icon.svg Bestikholder
  • pros-icon.svg Vandbestandige materialer

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Joseph Joseph Y-Rack-opvaskestativ

Brandet Joseph Joseph blev stiftet af tvillingebrødrene Antony og Richard. Deres mål var at designe produkter til hjemmet, der havde en problemløsende funktion, og det må vi sige, at deres fine opvaskestativ gør! Deres Y-rack-opvaskestativ i rustfrit stål med bakke i plastik er holdt i fine grå nuancer og fremstillet i to etager, så du kan sætte tallerkner øverst og andre ting som glas og tungere service nederst.

På siden af opvaskestativet sidder der en lille holder til bestik, så du kan holde alle dele adskilt fra hinanden. Selve tørrebakken er fremstillet med riller i bunden. Det har den smarte funktion, at vandet naturligt løber ned i den ene side, samtidig med at luften bedre kan cirkulere, hvilket fremmer tørreprocessen. Bakken er desuden udstyret med en smart dryptud, så det overskydende vand kan løbe ud. Et gennemtænkt Joseph Joseph-opvaskestativ!

Brabantia, 20 cm

bedste billige opvaskestativ

Fordele
  • pros-icon.svg Kompakt design
  • pros-icon.svg Bestikholder
  • pros-icon.svg God kvalitet
  • pros-icon.svg God pris

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Brabantia-opvaskestativ

Mangler du et lille opvaskestativ til det mest nødvendige, og vil du ikke smide for mange penge efter et, så er Brabantia-stativet i plast det oplagte valg for dig. Er der småt med plads i dit køkken, vil du blive særlig glad for dette stativ. Det fylder nemlig ikke meget, men er samtidig stort nok til både tallerkner, glas og bestik.

Helt bagerst er der placeret en holder til bestik, der naturligvis også kan bruges til opvaskebørsten. Ovenpå dens bakke er der et fint stativ med plads til tallerkener og en flad bund til glas og skåle. De eneste ulemper er, at det ikke har en dryptud og ikke kan foldes, men så er der jo ikke så stort.

Til gengæld har tørrebakken en lille kant hele vejen rundt, så det overskydende vand ikke løber ud på resten af køkkenbordet. Ideel til en lille husstand eller til køkkenet, hvor pladsen er sparsom.

Joseph Joseph Extend Steel Expandable opvaskestativ 36.4 cm

bedste premium opvaskestativ

Joseph Joseph Extend Steel Expandable opvaskestativ 36.4 cm
Fordele
  • pros-icon.svg Justerbar dryptud
  • pros-icon.svg Foldbart
  • pros-icon.svg Stor størrelse
  • pros-icon.svg Vandbestandige materialer
  • pros-icon.svg Bestikholder

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Joseph Joseph Extend Steel Expandable opvaskestativ

Dette er godt nok den dyre udgave af opvaskestativer, men her får du til gengæld et stort opvaskestativ med bakke, der kan udvides, så det bliver endnu større, og du kan sætte flere ting på det. Dets ideelle placering er direkte ved siden af køkkenvasken, for takket være den smarte dryptud kan det overskydende vand løbe ud. Desuden har dryptuden tre forskellige indstillinger. Holderen til bestik er aftageligt, så du kan sætte det lige dér, hvor det gør mest gavn og også bruge det for sig selv.

Til knive er der tilmed en lille slids i holderen. Bunden af dens bakke har riller, der fører vandet væk og samtidig bidrager til, at alt tørrer hurtigere. Og når det ikke er i brug, kan det foldes eller skilles ad, så det bliver meget nemmere at opbevare.

Hay-opvaskestativ 9.5 cm

bedste minimalistiske design

Hay-opvaskestativ 9.5 cm
Fordele
  • pros-icon.svg Lækkert design af Shane Schneck
  • pros-icon.svg Praktisk størrelse
  • pros-icon.svg Bakke og holder til bestik kan tilkøbes

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Hay-opvaskestativ

Danske Hay er kendt for sine smukke og lækre design, og opvaskestativet i Dish Drainer-serien er bestemt ingen undtagelse. Designet er er Shane Schneck, og det er ganske enkelt smukt at se på! Og med de mange timer man bruger ude i køkkenet, kan det kun være en fordel! Et lille og funktionelt opvaskestativ – især til tallerkener. Og netop designet spiller en stor rolle.

Du kan vælge at bruge stativet som det er eller tilkøbe en fin tørrebakke i melamin samt en holder i silikone til køkkenredskaber. Du kan selv bestemme, hvordan du vil sætte det sammen og bruge det. Det kan desværre ikke foldes, og det har ingen dryptud, men de smukke former og farver skaber tilsammen et visuelt smukt element, der hurtigt bliver rummets blikfang. Og køkkenet er trods alt et rum, vi opholder os meget i, så hvem vil gå ned på æstetikken?

Brabantia Foldablem 37 cm

bedste miljøvenlige opvaskestativ

Brabantia Foldablem 37 cm
Fordele
  • pros-icon.svg Drypbakke
  • pros-icon.svg Foldbart
  • pros-icon.svg Stor størrelse
  • pros-icon.svg Solidt design

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Brabantia Foldable

Et praktisk og foldbart opvaskestativ fremstillet af genanvendelige materialer. Faktisk kan 99 % af stativets materialer genanvendes, og det er da et kæmpe plus! Der er ingen dryptud som sådan, i stedet skråner drypbakken, så det overskydende vand løber lige ned i køkkenvasken. Smart og enkelt! Når stativet ikke er i brug kan det foldes eller klappes sammen og pakkes væk, uden at det fylder meget. Stativet er stort nok til op til hele 17 tallerkener og 4 vinglas, hvoraf sidstnævnte sættes på de dertilhørende kroge. Netop fordi de får lov at hænge, tørrer de også hurtigere, end hvis de ville stå på selve tørrebakken. De to holdere til køkkenredskaber på hver side kan aftages. Selve stativet af aluminium er udstyret med silikonedutter, så det ikke risikerer at glide rundt på tørrebakken og ridse den.

Guide

Sådan vælger du det bedste opvaskestativ

Så står den der igen. Opvasken. Din opvaskemaskine er gået i stykker, den er fyldt, eller du har ingen. Måske du har haft gæster og sidder derfor med ekstra mange tallerkener at vaske op.

Desuden er der også bare noget service, nogle knive, nogle særlige vinglas eller tallerkener eller andet, man bare ikke lige har lyst til at smide i opvaskemaskinen, eller som simpelthen ikke kan tåle det. Og det kan man sagtens lige klare i hånden, men livet bliver altså nemmere med opvaskestativer, som du kan stille dine fine tallerkener i porcelæn på.

Og for at dine tallerkener ikke skal stå og rode i dit køkken er det enormt praktisk med et opvaskestativ, som du kan stille alt hen på. Så kan det stå der og tørre helt af sig selv, og du sparer samtidig tid og kræfter på at stå og tørre dine tallerkener af med et viskestykke. Det eneste, du behøver, er at stille det hele på plads i dit køkken, når først det er tørt. Det er til at overskue!

Praktiske egenskaber

Udover at køkkenredskaber og tallerkener skal kunne tørre på stativet, er der især fem egenskaber, der højner kvaliteten og funktionaliteten af dit opvaskestativ.

Design

Er tørrebakken stor nok, så alt kan stå og tørre? Er der plads til både glas og tallerkener, når du vasker op? Passer det ind i dit køkken?

Det er nogle af de overvejelser, du bør gøre dig med henhold til designet. Måske har du ikke så meget, der skal stå og tørre, så du vil gerne have et opvaskestativ i lille størrelse. Det kan også være, du netop har brug for et større opvaskestativ. Skal der være mere plads til tallerkener eller til vinglas? Det kan også være, at du næsten udelukkende vasker de gode knive op manuelt. Gør dig klart, hvad du skal bruge dit opvaskestativ til.

Foldbart design

Har du i forvejen ikke forfærdelig meget plads, er det rart med et opvaskestativ, der ikke fylder alt for meget. Du kan dog også vælge en model, der kan skilles ad eller foldes, så det bliver nemt at pakke væk og opbevare i køkkenskabet.

Drypbakke

En drypbakke er virkelig en smart detalje på opvaskestativer. Den findes i form at en slags tud, der fører vandet ned i køkkenvasken. Men du kan også finde modeller, hvor deres bakke har en skrå bund. Husk dog at sørge for, den skrå side eller tuden vender mod køkkenvasken, og ryk opvaskestativet helt hen til vasken. Er bakken forsynet med riller, har vandet ekstra nemt ved at finde hen til tuden og løbe ud.

Bestikholder

Et opvaskestativ er ikke kun forbeholdt tallerkener. En holder til bestik er næsten uundværlig. Det har nemlig svært ved at tørre, hvis det bare ligger på et vådt underlag. Især, hvis tørrebakken ikke har en dryptud, fordi det overskydende vand så bare bliver liggende. På nogle opvaskebakker kan holderen til bestik tages af og bruges separat som beholder til svampe og børster. En smart to-i-én-løsning.

Væghængt opvaskestativ

Når vi vasker op, kan det godt føles, som om alt ligger og optager meget plads og roder. En løsning kunne være at få et opvaskestativ til væg. På den måde har du igen mere plads på selve køkkenbordet.

Den mest hygiejniske måde at tørre på

En opvaskemaskine er selvfølgelig et godt valg med henblik på hygiejnen, men har du ingen, er spørgsmålet: viskestykke eller lufttørring?

Det er måske rart at få fjernet dine tallerkener med det samme, men udover at du sparer tid ved bare at lade dine ting lufttørre, har det faktisk også en sanitær fordel.

Der kan samle sig en del bakterier i et klæde. Hvis du udelukkende bruger viskestykket til at tørre ting med, behøver du kun skifte det én gang om ugen. Men bruger du det til fx madrester og andet snavs, bør du faktisk skifte det én gang om dagen! Det løber altså hurtigt op, og så står du – udover alt dit tøj – også med en masse klude og viskestykker, der føjes til den store bunke vasketøj. Og de skal i øvrigt skal vaskes ved 60 grader (90 grader, hvis der er kommet kød- eller kyllingesaft på). Og det er naturligvis ikke så godt for miljøet.

Så lufttørring er faktisk ikke kun energi- og tidsbesparende, men også det miljøvenlige valg!

Du kan altså med god samvittighed lade dine tallerkener stå i dit nye opvaskestativ. Hurra for det!

Vedligeholdelse og rengøring af opvaskestativer

Også rene ting skal rengøres en gang imellem, uanset hvilket materiale det er lavet af. Når noget er fugtigt og vådt i længere tid ad gangen, er der pludselig skabt gode forhold og en god grobund for bestemte bakterier. Derfor er det vigtigt, at stativer rengøres med jævne mellemrum.

Det bedste er at rengøre et opvaskestativ hver gang, du har brugt det. Men du kan nøjedes med at rengøre det én gang om ugen. Det kan klares med en smule sæbevand og en børste. Hvis det er muligt, skil de forskellige dele fra hinanden, så du bedre kan komme til. Skrub dit opvaskestativ godt, og lad det efterfølgende lufttørre, inden du pakker det væk eller bruger det igen.

Er dit opvaskestativ fremstillet i metal, kan der med tid dannes rust på det. I så fald bør du skifte det ud. Rust kan nemlig farve af på tallerkener og service. Du kan undgå dette ved at anskaffe dig et i rustfrit stål, plastik eller træ.

Materiale

Generelt set er det selvfølgelig en præferencesag, hvilket materiale du vælger. Vælg et materiale, der passer til dine behov. Du kan læse mere om deres fordele nedenfor.

Opvaskestativer fås typisk i fire forskellige materialer, og de har alle fordele:

  1. Træ
  2. Metal
  3. Rustfrit stål
  4. Plastik

Træ

Træ er smukt og æstetisk at kigge på. Det giver en indre ro. Og der er ikke noget i vejen med træ som materiale som sådan. Men bruger du dit opvaskestativ i træ ofte, er det måske en bedre idé at vælge et andet materiale, da træ kan have tendens til mørke pletter og til at rådne, hvis det er i konstant kontakt med vand. Bruger du kun opvaskestativet lejlighedsvis, kan du dog sagtens vælge et i træ.

Metal

Metal er stabilt og nemt at rengøre, og det behøver ikke være af guld for at være godt! Du skal dog lige være opmærksom på, hvilken slags metal det er, da ikke alle metaltyper modstår rust. Ligesom ved træ kan metal tage skade af at være i kontakt med vand for længe ad gangen. Undersøg derfor altid, om det har fået rust, inden du tager det i brug. Vil du gerne undgå rust, bør du vælge et opvaskestativ i rustfrit stål.

Rustfrit stål

Rustfrit stål er et godt og stabilt materiale. Navnet snyder en smule. For selv om det hedder ‘rustfrit’ kan det faktisk stadig godt ruste. Fordelen er, at det ruster meget langsommere end andre typer metal, og det er derfor stadig et godt valg, hvis du ofte vasker op i hånden.

Plastik

Plastik kan være et fint alternativ til rustfrit stål. Her er det mere et spørgsmål om at vælge et miljøvenligt plastik. Sørg for at vælge et opvaskestativ fremstillet af genanvendt plastik, og sørg altid for at give det til genbrug eller affaldssortere det den dag, du skiller dig af med det igen.

FAQ

Hvilket opvaskestativ er bedst i test?

Det bedste opvaskestativ i test er Joseph Joseph Y-Rack-opvaskestativet. Det har en funktionel bund, der leder det overskydende opvaskevand hen mod dryptuden. Takket være de to niveauer er der plads til mange ting, og den lille holder kan bruges til køkkenredskaber og opvaskebørste, så ingenting ender med at rode i køkkenet, når du er færdig.

Er det mest hygiejnisk at tørre med viskestykker eller at lade ting lufttørre?

Da der kan samle sig en del bakterier i viskestykker, er det faktisk mere hygiejnisk at lade sine køkkenredskaber og sit service lufttørre.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×